Med afsæt i det stigende pres på den offentlige sektor peger OECD på, at budgetloven bør gøres mere fleksibel ved, at de årlige budgetlofter laves om til flerårige. De rigide regler i budgetloven gør det unødigt svært for kommuner og regioner at håndtere den stigende efterspørgsel på offentlige ydelser. En større fleksibilitet i budgetlægningen og økonomistyringen over årene vil give mulighed for i højere grad at tage højde for lokale behov og udsving.

OECD, som er en samarbejdsorganisation for 38 hovedsageligt højindkomstlande, har netop præsenteret sin landerapport for Danmark. Rapporten indeholder ud over en vurdering af landets økonomiske tilstand også en række anbefalinger for forskellige politikområder.

Der er generelt ros til dansk økonomi, som betegnes som sund efter corona og en periode med høj inflation. Der er bl.a. anbefalinger om lavere skatter, klimaskat på landbruget og kortere SU-periode. En advarselslampe tændes i forhold til inflationen, hvor OECD fremhæver en risiko for, at den stiger igen på baggrund af øgede lønstigninger.

Budgetloven

OECD er stor tilhænger af budgetloven som grundlag for en sund udgiftsstyring af den offentlige økonomi, men har tidligere påpeget, at der bør løsnes på enkelte områder.

Budgetloven er da også blevet korrigeret med hensyn til grænsen for offentlige underskud, som indtil 2022 var 0,5 procent, men i dag er 1 procent. OECD har påpeget, at en højere grænse vil gøre det lettere at håndtere udsving i udgifter og indtægter som følge af strukturelle påvirkninger, eksempelvis ændret alderssammensætning af befolkningen.

Der er dog ikke sket noget i forhold til de etårige budgetlofter, hvor OECD igen i år anbefaler, at reglerne justeres, så der kan overføres råderum mellem årene. Flerårige budgetlofter vil gøre det nemmere at håndtere udsving i udgifter mellem årene.

Deregulering

OECD peger også på, at kommuner og regioner er stærkt regulerede, og at det vil frigøre ressourcer, hvis de administrative byrder lettes. Det gælder både i forhold til fx sundheds- og omsorgsmedarbejdere og i forhold til medarbejderne i de kommunale forvaltninger.

Der bør dog ifølge OECD holdes øje med, om dereguleringen fører til for store forskelle mellem kommunernes service- og kvalitetsniveauer.

Og her spiller udligningssystemet ind, hvor OECD påpeger, at reformen fra 2020 ikke har bidraget til et mere simpelt system, og at der som følge af udligningsmekanismerne kan være skæve incitamenter, som fører til ineffektivitet.

Konkurrenceudsættelse

OECD har også fokus på konkurrenceudsættelse, hvor der er stor forskel på kommunerne. OECD mener, at en større andel af den kommunale service bør konkurrenceudsættes, og at det vil føre til lavere udgifter.

Det anbefales, at udbudsprocessen i højere grad professionaliseres, fx gennem udbudssamarbejde mellem flere eller alle kommuner.