Store mængder nedbør den seneste tid har skabt oversvømmelser flere steder i landet. Miljøminister har nu indkaldt borgmestre i berørte kommuner til møde.

Store mængder nedbør den seneste tid har skabt oversvømmelser flere steder i landet. Miljøminister har nu indkaldt borgmestre i berørte kommuner til møde. - Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Minister vil indkalde borgmestre til møde efter oversvømmelser

Miljøminister vil sammen med borgmestre og myndigheder skabe overblik over skader efter nyeste oversvømmelser. Borgmestre tager positivt imod invitationen.

Udgivet: 05/01/2024

Del artiklen:

Miljøminister Magnus Heunicke (S) vil indkalde borgmestrene i de kommuner, der er berørt i forbindelse med de seneste dages oversvømmelser, til et møde.

Derudover er vil også de involverede myndigheder blive indkaldt. Det skriver miljøministeren i et opslag på det sociale medie X.

Mødet skal skabe et overblik over de skader, som oversvømmelserne har medført under de seneste dages voldsomme vejr. Derudover ønsker ministeren også at høre, hvilke udfordringer borgmestre og myndigheder er stødt på under vandstigningerne.

"Vi må desværre indstille os på flere voldsomme vejrhændelser som disse i fremtiden, særligt med mere vand."

"Det understreger endnu engang vigtigheden af, at vi får sat tempo på kystbeskyttelsen og klimatilpasningen helt generelt," skriver miljøministeren.

Mødet skal desuden tjene som input, når regeringen de kommende uger skal forhandle en klimahandlingsplan med partierne i Grøn Fond.

Mens der sidste onsdag faldt store mængder sne i store dele af landet, faldt 40 millimeter regn i den sydlige del af landet - og lokalt lidt over 50 millimeter. Det oplyste Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) samme dag.

Vandmasserne skabte store oversvømmelser flere steder - blandt andet i Køge Kommune - fordi vandstanden i de fleste danske vandløb i forvejen var forhøjet, og jorden var mættet af vand.

Også ved Gudenåen resulterede de store mængder nedbør i forhøjet vandstand, mens vandmasserne i Kalundborg resulterede i et jordskred, der truede med at ødelægge et rør, der forsyner store dele af byen med vand. Flere huse er blevet oversvømmet af de store mængder vand.

Haderslev Kommunes borgmester, Mads Skau (V), er positiv indstillet overfor ministerens invitation:

"Det er meget relevant for os som kommune, så vi vil selvfølgelig deltage. Vi oplever med kortere mellemrum stormfloder og andet vejr, der giver udfordringer. Derfor vil vi gerne have de rigtige løsning, og at der ikke er så mange forhindringer, der står i vejen," siger Mads Skau til TV Syd.

Også Hedensted Kommunes borgmester, Ole Vind (V), rejser gerne til mødet, der endnu ikke er datosat:

"Jeg vil fremføre, at der ikke er nok nationale penge sat af, og at der skal et væsentligt større samarbejde mellem kommune og stat i løsningen af disse problemer," siger Ole Vind til TV Syd.

Torsdag oplyste Naturskaderådet i en pressemeddelelse, at personer, der har fået skader på deres hus på grund af oversvømmelser fra vandløb og søer, kan anmelde skaderne i Naturskadebasen og få erstatning fra oversvømmelsesordningen.

jornns /ritzau/

Sidst opdateret: 08/01/2024 - 10:36

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]