Selvom kommunernes samlede likviditet er steget siden 2018, så er antallet af kommuner med en lav likviditet på 4.000 kroner pr. indbygger steget. Det fremgår af en figur, der indgår i et svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeren.

Ifølge opgørelsen er antallet af kommuner med en likviditet under 4.000 kroner steget fra 20 i fjerde kvartal 2018 til 24 i tredje kvartal 2023.

Tallene er bemærkelsesværdige, fordi udligningsreformen i 2020 netop skulle styrke finansieringen hos de svageste kommuner, men alligevel er antallet altså steget. Samtidig er antallet af kommuner med en meget stærk likviditet over 10.000 kroner pr. indbygger steget fra 14 til 16.

Likviditeten for kommunerne under ét var i tredje kvartal 2023 på 51 mia. kr. mod 47,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2018. Men likviditeten har kun været stigende frem mod slutningen af 2022, hvor den toppede på næsten 62 mia. kr. og har herefter været faldende.

Der er stor variation mellem kommunernes likviditetsniveauer, som NB-Økonomi tidligere har beskrevet her.

I den nye opgørelse fra Indenrigsministeriet er kommunerne grupperet i intervaller for likviditeten, som det også fremgik af en opgørelse fra 2019. I nedenstående figur er antallet i hver gruppe sammenholdt for de to opgørelser (artiklen fortsætter under figuren).

Den væsentligste bevægelse i forhold til 2018 er, at der er kommet flere kommuner med en likviditet under 4.000 kr., så der nu er 24 mod 20 i 2018. Og mest bemærkelsesværdigt har en enkelt kommune nu en likviditet under 1.000 kr., som er grænsen for, hvornår Indenrigsministeriet retter en særlig opmærksomhed mod kommunen.

Af opgørelsen fra 2019 fremgik det, at "...det er praksis ... at tage kontakt til kommuner, for hvilke likviditeten falder til mindre end 1.000 kr. pr. indbygger. Det sker med henblik på at minde kommunen om kassekreditreglen samt at få redegjort for kommunens forventede fremtidige likviditetsudvikling for at sikre, at der er taget initiativer til at forbedre kommunens likviditet på sigt."

Der er til gengæld kommet to kommuner mere i gruppen af kommuner med en likviditet mellem 10 og 13.000 kr., og midtergruppen er således blevet seks kommuner mindre.

Likviditet efter kassekreditreglen

Likviditet efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnittet af likviditeten over de seneste 12 måneder, således at månedlige udsving udjævnes. Det betyder imidlertid også, at et vedvarende fald først slår fuldt igennem med forsinkelse.

Kassekreditreglen følger af § 9 i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. af 17. december 2013, hvoraf følgende fremgår: ”I kommuner må gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi på funktion 9.50.50, kassekreditter og byggelån, excl. byggelån, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristede lån, ikke overstige gennemsnittet i samme periode af de daglige saldi på likvide aktiver, jf. funktionerne 9.22.01-9.22.11 i budget- og regnskabssystem for kommuner”.