Ikke-vestlige indvandrerkvinder får nu samme antal børn som etnisk danske
Nye tal viser, at ikke-vestlige indvandrerkvinder og efterkommere ikke får flere børn end kvinder af dansk oprindelse. Dermed punkteres frygt for dramatiske ændringer af den etniske sammensætning i en række kommuner.
Udgivet: 29/11/2023
Frygten for at især en række vestegnskommuner i løbet af få årtier ville få en dramatisk ændring i den etniske sammensætning af befolkningen på grund af en markant højere fertilitetsrate blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder og efterkommere bliver nu punkteret.
De nye befolkningsdata viser, at fertilitetsraten blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder er mere end halveret på 30 år, og nu får ikke-vestlige indvandrerkvinder og efterkommere lidt færre børn end kvinder med dansk oprindelse.
Det ændrer dog ikke på, at der i flere vestegnskommuner er en stor overvægt af børn med ikke-vestlig baggrund, blandt andet fordi der er en overvægt af ikke-vestlige kvinder i den fødedygtige alder. I Ishøj har 60 procent af børnene i folkeskolen således indvandrerbaggrund.
"Jeg synes, vi er nået langt med integrationen, når indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande får samme antal børn som danske kvinder. Det viser, at indvandrere og danskere nu i højere grad lever det samme liv," siger Merete Amdisen (S), der er borgmester i Ishøj Kommune.
Betydning for børnetallet
Indvandrerkvindernes lavere fertilitetsrate har betydet, at sammensætningen af befolkningen efter herkomst i kommunerne ikke længere har samme betydning for børnetallet. Figuren nedenfor viser udviklingen i fertilitetskvotienten for kvinder af forskellig herkomst.
Fertilitetskvotienten blandt kvinder indvandret fra ikke-vestlige lande er mere end halveret fra ca. 3.600 børn pr. 1.000 kvinder til 1.675 i gennemsnit de seneste 30 år. Lavest fertilitet har kvinder indvandret fra vestlige lande, 1.300 børn pr. 1.000 kvinder, og kvinder med dansk oprindelse har de seneste tre år i snit haft en fertilitetskvotient på 1.700.
I kortet nedenfor kan du se fertilitetskvotienten i din kommune i 2022.
Det er ikke muligt at trække fertilitetskvotienten på både kommune og herkomst samtidig.
Definitioner
Fertilitetskvotienten er defineret som antal levendefødte pr. år pr. 1.000 kvinder i de fertile aldersklasser (15-49 år). Herkomst er kvindens nationale tilhørsforhold eller oprindelse.
Sidst opdateret: 29/11/2023 - 11:20









































