Danske Regioner vil samle hele ansvaret for det nære sundhedsvæsen hos regionerne, og dermed overtage kommunernes ansvar for det nære sundhedsvæsen. Samtidig undsiger regionerne i et nyt oplæg hele konstruktionen med sundhedsklynger, hvor regionerne og kommunerne skal forsøge at koordinere indsatsen.

"Drivkraften kan ganske enkelt ikke komme fra sektorer, som ser sundhedsopgaven som enkeltstående opgaver, der skal tildeles og kompenseres økonomisk - opgave for opgave," hedder det i et meget direkte angreb på kommunerne.

Oplægget kommer mindre end et halvt år før, Sundhedsstrukturkommissionen skal aflevere sit oplæg til en ny og bedre struktur i det danske sundhedsvæsen, og oplægget har da også formelt karakter af et indspil til kommissionens arbejde.

Det er bemærkelsesværdigt, at regionerne helt udelukker, at et delt ansvar mellem regionerne og kommunerne, som det vi i dag kender fra sundhedsklyngerne, kan komme til at fungere.

"Den eneste vej til at skabe en kraftig motor med incitament til at investere i udvikling af det nære sundhedsvæsen og sikre den nødvendige forebyggelse er at samle ansvaret for alle sundhedstilbud, både hospitaler og nære tilbud, ét sted. Fordi sektorgrænser, kassetænkning og opdelt lovgivning har vanskeliggjort udviklingen af de nære tilbud," hedder det i udspillet.

Regionernes fremhæver, at det for regionerne siden "2007 er lykkedes at omstille sygehusvæsenet og specialisere sygehusstrukturen, så vi i dag kan behandle langt flere patienter, behandle dem hurtigere og med en kvalitet, der kan måle sig med de bedste hospitaler i verden."

Udfordringen er nu - ifølge regionerne - at antallet af patienter på hospitalerne er steget med 260.000 om året, og derfor skal samfundet have mere fokus på forebyggelse og behandling uden for hospitalerne. Men det kræver ifølge regionerne, at der er et stærkere økonomisk incitament til at undgå hospitalsindlæggelser.

"Læren fra udviklingen i sygehusvæsenet er, at et klart placeret ansvar for opgaven og stærke økonomiske incitamenter er en enorm drivkraft. Det er svært at forestille sig, at sygehusvæsenet havde oplevet samme udvikling af de ambulante tilbud og kortere indlæggelsestid, hvis ansvaret for henholdsvis sengepladser og de ambulante funktioner var fordelt på to forskellige sektorer. Samme tilgang bør vi have til udviklingen af sundhedsvæsenet uden for hospitalerne," hedder det.

KL har ingen kommentarer

KL's formand Martin Damm ønskede ikke torsdag formiddag at kommentere regionernes frontalangreb på kommunerne over for NB-Økonomi.

Det skyldes formentligt, at KL og Ældre Sagen onsdag i næste uge lancerer et fælles udspil om en bedre ældrepleje, ligesom det er en større beslutning, hvis KL skal svare igen med eksempelvis et forslag om at nedlægge regionerne.

Danske Regioner retter i oplægget en meget direkte kritik af kommunernes indsats på det nære sundhedsvæsen.

"Det har vist sig politisk vanskeligt at prioritere nære sundhedsindsatser, som ofte er i hård konkurrence med andre velfærdsområder i den kommunale økonomi. I Danmark har regionerne ansvaret for at udvikle hospitalerne, og kommunerne skal udvikle ældreplejen og mange af de nære sundhedstilbud. Det er almindeligt anerkendt, at det er gået bedre med det første end med det sidste," skriver regionerne, som påpeger, at den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) ikke har fungeret i forhold til at give kommunerne de rigtige incitamenter.

Regionernes hovedpointe i forslaget er, at kun regionerne kan være drivkraft for at udvikle sundhedsvæsenet uden for hospitalerne "herunder de tilbud, som forebygger sygdom og indlæggelse, de tilbud, der understøtter, at mere behandling foregår i – eller tæt på – borgerens hjem, og de tilbud, der støtter borgerne i et godt liv med både somatisk og psykisk sygdom eller med behov for genoptræning".

Regionerne lover store gevinster, hvis de får hele opgaven

Regionerne lover, at de kan effektivisere hele sundhedsvæsenet, hvis de overtager kommunernes del af det nære sundhedsvæsen.

"En bedre og mere kvalificeret indsats i det nære sundhedsvæsen vil kunne forebygge akutte indlæggelser, genindlæggelser og de operationer, der kan undgås ved fx træning. En del ambulant aktivitet kan flyttes hjem til borgeren via digitale løsninger eller til lokale sundhedsindsatser. Dermed vil der alt andet lige blive frigivet kapacitet på hospitalerne."

Samtidig peger regionerne på, at trenden globalt er at samle sundhedsopgaven i en værdikæde.

"En række lande er imidlertid nået længere end Danmark, når det gælder udvikling af de nære tilbud. Ikke mindst de lande, som har samlet ansvaret for både hospitaler og tilbud uden for hospitalerne i én organisation. I nogle lande er denne samlede ”leverancekæde” forbundet med en sygekasse eller en sundhedsforsikring. I andre lande er det et offentligt, folkevalgt – typisk regionalt - organ, der har det politiske og økonomiske ansvar for både hospitaler, praksissektor og det, der svarer til de kommunale opgaver i Danmark," hedder det.