Hvis en grundskoleelev i Halsnæs Kommune skifter skole og fremover tager færgen til Odsherred Kommune hver morgen, så vil eleven klare sig 0,32 karakterpoint bedre.

Det viser tal fra den borgerlig-liberale tænketank, CEPOS.

Forventet og faktisk gennemsnit

CEPOS har for hver skole beregnet en undervisningseffekt, som fortæller hvor god skolen er til at løfte en elev i forhold til det, man vil forvente på baggrund af forældrenes økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund.

Undervisningseffekten er altså et udtryk for forskellen imellem det forventede og det faktiske karaktergennemsnit for en afgangsårgang.

Analysen fortæller ikke noget om det faktiske gennemsnit for en afgangsårgang, men om resultatets forskel fra det forventede resultat.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Ingen klare mønstre

Der er en overvægt af kommuner i Region Hovedstaden, hvor det lykkes skolerne at løfte eleverne i forhold til de socioøkonomiske forudsætninger.

Ellers kan der ikke ses nogen sammenhæng mellem kommunens størrelse eller geografiske placering og skolernes undervisningseffekt.

Der er større forskelle skolerne imellem end kommunerne imellem, dvs. der er eksempler på gode skoler også i kommuner med en samlet negativ undervisningseffekt.

Og selvom fx Vesthimmerlands Kommune har en neutral undervisningseffekt på 0,0, så leverer kommunens grundskoler resultater i hver deres ende af skalaen. Der er skoler med undervisningseffekter på 0,6 og -0,6 i kommunen. Så selvom kommunen samlet set er neutral, så er der stor forskel på løfteevnen internt.

Stort spænd på skoleniveau

På landsplan spænder skolerne fra 1,1 karakterpoints forbedring for den skole, der klarer sig bedst, til -1,3 for den skole, hvor afgangsårgangen præsterer længst under, hvad der kan forventes på bagrund af socioøkonomi. Du kan læse den skolespecifikke liste her.

Kommunerne spænder fra en forbedring på 0,33 karakterpoint i Lyngby-Taarbæk til -0,32 i Lolland Kommune.

I analysen indgår kommunale folkeskoler, efterskoler, friskoler og private grundskoler.