Det er en stram økonomiaftale, slår formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) fast. Økonomiaftalen for 2024 mellem regionerne og regeringen blev offentliggjorde fredag aften kl. 21.30 af Finansministeriet.

"Vi er glade for, at vi har indgået en aftale. Men vi havde gerne set, at der var afsat et større beløb til sundhedsvæsenet for det kommende år. Det er en stram aftale, som bestyder, at vi i regionerne skal ud og foretage svære prioriteringer," siger Anders Kühnau til NB-Økonomi.

Med svære prioriteringer betyder det så besparelser?

"Ja, det er et andet ord for besparelser," understreger regionsrådsformanden.

Danske Regioner fik 1,35 mia. kr. til service, hvorfra en besparelse på 300 mio. kr. på administration skal fratrækkes, så servicen kan få et løft på omkring én mia. kr.. Det er 350 mio. kr. højere, end det, som finansminister Nicolai Wammen (S) havde spillet ud med, da han ville have givet 700 mio. kr. inklusiv administrationsbesparelsen.

Men ligesom kommunerne har et inflationsefterslæb på 1,9 mia. kr., så har regionerne et efterslæb på én mia. kr. På den måde ender aftalen i nul.

Her gælder dog samme princip som for kommunerne. Hvis regionerne allerede har skåret til i forhold til inflationen, så vil man opleve den ene mia. kr. ekstra i 2024 fra økonomiaftalen som et løft af service. Hvis ikke det har været muligt, så vil man blot holde skindet på næsen.

Danske Regioner havde ønsket et løft på to mia. kr. på service, fordi de både ønskede dækning for demografi og stigende priser på behandling og medicin.

"Alene i år ser det ud til, at have stigende udgifter til tilskudsmedicin for en milliard kroner, så vi har store udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen må man sige," siger Anders Kühnau.

Anlægsløft på 400 mio. kroner

Selvom regionerne ikke fik servicen dækket, så har de stort set fået, hvad de ønskede på anlæg. Her spillede regionerne ud med et løft af anlægsrammen fra 2,95 mia. kr. til 3,5 mia. kr. De endte på 3,35 mia. kr. Det svarer til et løft på 400 mio. kr.

Sammenlignet med kommunerne er regionernes likviditet ikke i nærheden af at være så god. Der er et efterslæb på nogle dyre lån fra dengang, der var amter. Det har regeringen tilsyneladende anerkendt, da regionerne har fået et finansieringsløft på 1,5 mia. kr.

"Denne her aftale løser ikke problemerne. Men det gør, at vi lige kan holde skindet på næsen til bedre tider," siger Anders Kühnau.

Med bedre tider henviser han til den aftale, som SVM-regeringen fremlagde dagen før, at regionerne blev indkaldt til økonomiforhandlinger.

Kom det bag på jer, at der kom det udspil, lige inden forhandlingen var gået igang?

"Ja, det gjorde det, det vidste vi slet ikke, at det ville komme det udspil," siger Anders Kühnau og tilføjer:

"De her penge til kræftområdet vil selvfølgelig hjælpe til at løfte kræftområdet. Men det er ikke kun kræftområdet, der er presset, hvor vi ser flere og flere patienter. Derfor ville vi gerne, at denne her økonomiaftale havde hjulpet på det. Det gør den så ikke. Den gør, at vi kan holde skindet på næsen".