Se kort: Stor forskel i udviklingen af dosispakket medicin

Der er stor forskel på udviklingen i dosispakket medicin de seneste to år. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Udgivet: 23/11/2023

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Mens nogle kommuner oplever en stigning i andelen af borgere, der får dosispakket medicin, så er der andre kommuner, der ligefrem oplever en tilbagegang.

Det viser tal, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket for NB-Ældre.

Andelen af borgere over 65 år på dosisdispenseret medicin er i Hjørring Kommune steget med 2,6 procentpoint fra juli 2021 til juli 2023. Det er den største stigning i landet. Den modsatte udvikling med største fald i perioden ses i Høje-Taastrup Kommune, hvor faldet i andelen af borgere er 0,7 procentpoint. Hele 11 kommuner har oplevet et fald, otte kommuner har en stagnation, og 52 kommuner ligger under gennemsnittet, der er en stigning på 0,6 procentpoint.

Tallene er interessante, fordi kommunerne ifølge et fælles skøn fra starten af året fra Kommunernes Landsforening og Danske Regioner kan frigøre mellem 600 og 900 medarbejdere i den kommunale ældrepleje, hvis de knækker koden til at få flere borgere på dosisdispenseret medicin. Men det kniber for flere kommuner at få rullet dosispakket medicin ud til borgerne, som man kan se i kortet nedenfor.

Læs også:
Ny aftale skal frigøre 600-900 medarbejdere i kommunal pleje

Lolland og Hjørring er de eneste kommuner, der har løftet andelen med over to procentpoint de seneste to år. Nemlig med henholdsvis 2,3 og 2,6 procentpoint. I en artikel på NB-Ældre forklarer de to kommuner, hvordan de har gjort.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Antallet af brugere

Antal borgere i hver kommune, der får dosispakket medicin, afspejler ikke kommunens størrelse.

Ser man eksempelvis på Odense Kommune, så var der kun 240 brugere pr. juli 2023, der fik dosisdispenseret medicin. Kører man turen ned til Lolland, vil man se, at de har hele 685 brugere.

Og der er flere brugere af dosispakket medicin i Aarhus end i København.

Det gennemsnitlige antal brugere i en kommune er 327 ultimo juli 2023.

Sidst opdateret: 14/12/2023 - 20:40

Emner: Medicin

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]