Én milliard kroner til at dække demografien med flere ældre i sundhedsvæsenet er ikke nok til regionerne. Behovet er dobbelt så stort, mener Anders Kühnau (S), der er formand for Danske Regioner.

SVM-regeringen har allerede lovet både kommuner og Danske Regioner, at de vil dække demografien. Men kommer der ikke mere end demografien i de forhandlinger, som Danske Regioner sammen med regeringen påbegyndte tirsdag, så vil Anders Kühnau melde klart ud, at der kommer besparelser i sundhedsvæsenet, som vil gå ud over velfærden.

Det fortæller han til NB-Økonomi:

"Vi bliver nødt til at sige ærligt til befolkningen, at hvis det, der ligger til os i økonomiaftalen, er demografi og ikke mere end det - og at der oven i det ikke kompenseres fuldt ud for inflation, flere år med stigende medicinudgifter eller penge til uddannelse og cybersikkerhed - så skal vi foretage nogle rigtig svære omprioriteringer i et i forvejen meget presset sundhedsvæsen," siger Anders Kühnau. "De udgifter er noget, vi skal afholde, det er ikke bare noget, vi kan afvise."

Det vil sige besparelser?

"Ja, der vil være besparelser og omprioriteringer nogle steder for at finansiere øgede udgifter andre steder. Det kan betyde betydelige besparelser, som vil ramme vores sundhedsvæsen og velfærd."

Inflationen har udhulet demografien

Danske Regioner har ligesom kommunerne været ramt af, at de ikke blev kompenseret for den fulde inflationsstigning under midtvejsreguleringen i sommer. Samtidig frygter de, at den udvikling kan gentage sig, fordi energipriserne kan gentage deres himmelflugt til efteråret.

"Vi har sagt til regeringen, at et af de helt store problemer er, at når vi kigger på den milliard kroner, vi fik sidste år, som jo skulle gå til flere ældre og børn, så er den væk. For den er spist op af inflation og stigende priser på benzin," understreger Anders Kühnau.

Derudover har regionerne en lang række udgifter, der stiger, som de ikke får dækning for. De mener derfor, at de som minimum skal have det dobbelte - det vil sige to milliarder kroner - alene til at imødegå den vækst, der er af udgifter på sundhedsområdet. Derudover kommer inflationsudfordringen og en presset anlægsramme.

"Hvis pengene forsvinder til andre ting som inflationen, så bliver vi nødt til at spare, hvilket vil gå ud over patienterne," siger han.

Danske Regioner vil desuden gerne have hævet anlægsrammen til 3,5 mia. kr., så de er tilbage på det niveau, de har ligget på tidligere år. Anders Kühnau vil også overfor finansministeren rejse den problematik, at regionernes likviditet ikke er så god i forhold til kommunerne, der er overfinansieret med 5-6 mia. kr. om året.

Danske regioner hjælper kommuner

Ifølge en pressemeddelelse fra Danske Regioner, så hjælper regionerne kommunerne med forebyggende indsatser som eksempelvis "faste læger på plejehjemmene, 72 timers hospitalsansvar efter patientudskrivelse og hotlines med specialistrådgivning til f.eks. almen praksis. Regionerne har også styrket indsatsen udenfor hospitalerne med brug af paramedicinere, der tilser borgerne i eget hjem og forebygger akutte indlæggelser."

Danske Regioner bruger mange ressourcer på at hjælpe kommunerne, forklarer Anders Kühnau:

"For eksempel aftalte vi i sidste måned med de praktiserende læger, at flere patienter skal modtage dosispakket medicin fra apoteket i stedet for, at en kommunal sygeplejerske står for den manuelle medicinhåndtering," fortæller Anders Kühnau. "Vi har valgt at finansiere ordningen, da den aflaster de kommunale sygeplejersker, så de kan bruge tiden bedre hos de ældre."

Han vil derfor også gå til økonomiforhandlingerne med et krav om en anerkendelse af, at Danske Regioner påtager sig et ansvar for det samlede sundhedsvæsen, så ressourcerne i et presset sundhedsvæsen kan bruges bedst muligt.

"Men det kræver samtidig en anerkendelse af, at driften af vores sundhedsvæsen er en del af vores fælles investering i fremtiden," pointerer Anders Kühnau i pressemeddelelsen.