Kommuner på kant med lov om minimumsnormeringer

Stik imod aftalen om lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutionerne falder pædagogandelen, ses det af nye tal for 2022. Det går nemlig den forkerte vej med antallet af pædagoger på børnepasningsområdet.

Udgivet: 17/11/2023

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Antallet af pædagoger i landets vuggestuer og børnehaver er faldet fra 2021 til 2022. Kun marginalt, men det trækker i den forkerte retning i forhold til målsætningen om mere uddannet personale i daginstitutionerne.

Det bliver altså tiltagende svært at komme i mål i 2024, hvor regnestykket skal gøres op i forhold til overholdelsen af loven om minimumsnormeringer. En del af aftalen var, at der skulle sikres mere uddannet pædagogisk personale i daginstitutionerne.

Nye tal for personalet på børnepasningsområdet viser, at der samlet set er kommet mere personale, men at der er blevet lidt færre pædagoger. Det betyder, at andelen af pædagoger (omregnet til fuldtid) er faldet fra 48,2 procent til 47,2 procent.

Du kan se udviklingen i din kommune i kortet nedenfor (artiklen fortsætter under kortet).

Det er især i hovedstadskommunerne, at man har haft svært ved at skaffe flere pædagoger, men også på resten af Sjælland og i store dele af Jylland er pædagogandelen faldet.

Det åbner for, at der til næste år, når regnestykket gøres op, kan komme en ny runde i kampen om anvendelsen af midlerne til ansættelse af mere personale. Staten vil jo pege på, at kommunerne ikke er nået i mål og derfor ikke har brugt pengene til det rigtige.

Og kommunerne vil anføre, at det er svært at skaffe uddannet personale, og at økonomien er udfordret.

BUPL-formand Elisa Rimpler siger:

"Den positive udvikling, som kunne spores sidste år, er stort set gået i sig selv. Tallene viser tydeligt, at kommunernes økonomi er presset, og med de besparelser på børneområdet, som vi har set i år og i kommunernes budgetter for 2024, er jeg mildest talt bekymret for, om de kommer i mål med loven næste år”.

Pædagogandel i 2022

Det er dog lykkes en række kommuner med en lav andel pædagoger at få flere pædagoger ansat og dermed rykke tættere på landsgennemsnittet. Det gælder fx en stor del af de fynske kommuner og en del vestjyske.

I kortet nedenfor kan du se andelen af pædagoger i 2022.

Loven om minimumsnormeringer

Det skal bemærkes, at tallene ikke direkte kan sige, om loven om minimumsnormeringer er overholdt, da der er særlige regler for opgørelsen. Fx skal der tages højde for, at ledere i daginstitutionerne kun skal indgå 85 procent i statistikken, og opgørelsen trækker heller ikke de pædagoger fra, som er ansat for statslige midler til sociale normeringer.

Sidst opdateret: 21/11/2023 - 11:38

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]