Mange borgere og kommunalpolitikere læser kommunale nøgletal, men er usikre på, hvor meget en afvigelse fra landsgennemsnittet kan forklares med sociale forhold.

NB-Økonomi har derfor udarbejdet denne miniguide, som fortæller, hvor meget sociale forhold skal indregnes i en fortolkning af en række af de store udgiftsposter til overførsler - altså hvor meget lavere udgifter har en kommune generelt, hvis den har en befolkning med færre sociale problemet end gennemsnittet,

For at måle de sociale forhold, har vi brugt det såkaldte socioøkonomiske indeks i det kommunale udligningssystem. Det er ikke perfekt, men det har den fordel, at de fleste kommunale folk kender begrebet.

Udgifter til kontakthjælp og revalidering: Følger det sociale indeks nogenlunde tæt

Som du kan se i ovenstående, så er der en relativ tæt sammenhæng mellem udgifterne til kontanthjælp og revalidering og det socioøkonomiske indeks (R2-værdi på 0,69). Det er ikke overraskende, da borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet fylder relativt meget i udregningen af det socioøkonomiske indeks.

Førtidspension: Bykommuner slipper billigere - yderkommuner betaler dyrt

Udgifterne til førtidspension følger til en vis grad det socioøkonomiske indeks med en R2-værdi på 0,41, men hvis du prøver at klikke på en af kommunegrupperne, så vil du se et interessant billede. Alle bykommunerne i hovedstaden har forholdsvis lave udgifter målt i forhold til det socioøkonomiske indeks, mens alle yderkommuner på nær Faxe, Sorø og Læsø har et højere og for mange endda markant højere udgiftsniveau i forhold til det socioøkonomiske indeks.

Specialiserede voksenområde: Ingen sammenhæng

Som det umiddelbart fremgår, så er der en meget ringe sammenhæng (R2 0,21) mellem det socioøkonomiske indeks og kommunernes udgifter til det specialiserede voksenområde. Der er dog en tendens til, at bykommunerne ligger lidt under linjen, mens yderkommuner ligger lidt over.

Specialiserede børneområde: Svag sammenhæng

Der er en vis sammenhæng mellem udgifterne til det specialiserede børneområde og det socioøkonomiske indeks (R2-værdien er 0,41) Der er en tendens til, at en række sjællandske yderkommuner ligger meget højt, mens bykommunerne generelt ligger lidt bedre.