Indkomstforskellene efter skat bliver reduceret en smule i kommunerne, hvis regeringens skatteudspil bliver vedtaget.

Det viser beregninger foretaget af den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

"Skatteudspillet har fået kritik for at være skævt geografiske fordelt. Men det er faktisk ikke korrekt. Skatteudspillet reducerer indkomstforskellene mellem kommunerne lidt. Der er altså ikke tale om større geografisk indkomstulighed med reformen," skriver Jørgen Sloth, der er fungerende cheføkonom i Cepos, til NB-Økonomi.

Det er stik modsat den konklusion, der ellers har lydt fra eksempelvis Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet). Her er analysen, at "regeringens skatteudspil øger uligheden trods forsøg på balance".

Forskellen i de to analyser er, at AE-rådet har set på, at de ni procent næstrigeste danskere står til den største gevinst af alle oven på skatteudspillet, det vil sige uden top-topskatteydernes tab på det nye skatteudspil.

"Der er kun én gruppe, der samlet set taber på skattereformen: de allerrigeste, der omfattes af en ny ekstra topskat på 5 pct. af indkomster over 2,5 mio. kr.," skriver AE-rådet.

Cepos har i stedet set på det samlede gennemsnit af hele gruppen, det vil sige inklusiv top-topskatteyderne, som er dem, der får reduceret sin indkomst. Derfor er de to metoder blot to forskellige måder at se på skatteudspillets påvirkning på indkomsten.

(Artikel fortsætter under kort)

Påvirker stort set ikke uligheden

Begge tænketanke er dog enige om, at det ikke er en reform, der skaber stor ulighed. Hos AE-rådet skriver man, at skattereformen vil være den mindst ulighedsskabende de seneste 20 år, hvis man sammenligner med andre skattereformer i perioden.

Hos Cepos mener man, at det sågar øger ligheden mellem kommunerne marginalt.

"Gini-koefficienten reduceres en anelse mellem kommunerne fra 7,9889 til 7,9835, jf. figuren. Denne metode til at måle indkomstforskelle mellem kommuner er tidligere blevet anvendt af Skatteministeriet," skriver Jørgen Sloth.