På trods af at regeringen vil løfte velfærden med minimum 32 milliarder, så er der ingen nye penge til det specialiserede socialområde i 2030-planen.

Den prioritering møder kritik fra flere steder. Blandt andet i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Det skriver NB-Social.

"Jeg tænker, at regeringen er fløjtende ligeglad med socialområdet. At de er fløjtende ligeglade med udsatte og sårbare mennesker i Danmark," siger socialborgmester i Københavns Kommune, Karina Vestergård Madsen til NB-Social og fortsætter:

"Enten er regeringen tonedøv i forhold til de udfordringer, som kommunerne står i, eller også er de bare kyniske."

Socialborgmesteren kritiserer også, at finansminister Nicolai Wammen stort set ikke talte om det specialiserede socialområde til pressemødet.

Selvom det ikke fyldte meget på pressemødet, er det dog nævnt i 2030-planen. Her lægger regeringen op til flere besparelser med følgende formulering:

"Men uanset tilførsel af flere midler til demografi mv., så vil der de kommende år være behov for at foretage prioriteringer og effektiviseringer i hele den offentlige sektor for at få mest muligt for skattekronerne. Fx har kommunerne de seneste år oplevet et opadgående udgiftspres på det specialiserede socialområde samt specialundervisning. En fortsat udgiftsvækst på disse områder fremadrettet vil bidrage til behovet for skarpe prioriteringer."

Ifølge socialborgmesteren er det ellers ikke flere skarpe prioriteringer, som socialområdet har brug for.

"Jeg kan bare sige, at lige nu skyller der en tsunami ind over landets kommuner på socialområdet, som efterlader et blodbad. Og det gør der jo, fordi kommunerne har effektiviseret for at imødekomme det udgiftspres, der har været på 4,7 milliarder gennem de sidste fem år."

Man sparer sig fattig

Ifølge borgmesteren er grænsen for effektiviseringer og omstillingsplaner nået. Inden 2024 skal kommunen eksempelvis lukke et hul på 85 millioner kroner.

Hvis ikke der snart kommer penge til det specialiserede socialområde, så bliver konsekvenserne store. Tilbud må lukke, det bliver endnu sværere at få hjælp i Socialforvaltningen, folk bliver mere syge, før de får hjælp, presset på psykiatrien vil stige og sådan kan man blive ved ifølge socialborgmesteren.

Det får også den konsekvens, at det bliver sværere at fastholde og rekruttere dygtige medarbejdere i Socialforvaltningen.

"I øjeblikket sparer man sig fattig."

Velfærdschefer: Regeringen og Christiansborg skal bakke op

Hos de Kommunale Velfærdschefer er landsformand Jakob Bigum Lundberg trods alt glad for formuleringen om, at der stadig er behov for at prioritere skarpt.

”I den virkelige verden vil det jo betyde, at borgerne fortsat vil opleve besparelser i den kommunale velfærd de kommende år. Det afgørende er, at regeringen og folketingsflertallet bag også bakker op om de forringelser, når de kommer til at ske," skriver Jakob Bigum Lundberg i en skriftlig udtalelse og fortsætter:

"Det må ikke blive kommunale medarbejdere, der står i den skarpe ende og skal forklare det til borgere med andre og højere forventninger til, hvad man kan få af hjælp.”

Wilbek snupper gerne reserven

I 2030-planen er der en reserve på lidt over 4 milliarder, der både skal bruges på velfærd og den grønne omstilling. Netop den reserve er formand for KL's Socialudvalg og borgmester i Viborg Kommune, Ulrik Wilbek, klar til at snuppe.

"Hvis vi bare får dem, så er det fint nok," siger han kækt og fortsætter:

"Vi mangler jo omkring 4 milliarder på det specialiserede socialområde. Jeg har hele tiden sagt, der er ikke så meget, jeg er uenig med regeringen i. Men en af de ting, jeg ikke kan forstå, det er, at man ikke bare kommer med de 4 milliarder en gang for alle, så vi har 4 milliarder mere om året til det specialiserede socialområde. Det ville løse så meget for kommunerne og er i virkeligheden ikke så stort et beløb i forhold til, hvad regeringen ellers har af spændende planer."