Det var ikke meget tid, der blev brugt på budgettet for 2024, da byrådspolitikerne i Furesø Kommune i foråret mødte ind til budgetseminar.

I modsætning til i mange andre kommuner blev tiden ikke brugt på store sparekataloger, politiske hundeslagsmål eller straksopbremsninger. Alle de beslutninger var allerede truffet tilbage i efteråret 2022.

Byrådet indgik dengang en toårig budgetaftale; en praksis der efterhånden er blevet tradition.

"Vi har lavet flerårige aftaler i en del år nu. Det har vi gode erfaringer med. Det giver mulighed for at have det lidt længere lys på, og der skaber ro ned i organisationen og resten af kommunen", siger borgmester Ole Bondo Christensen (S).

Tendensen med de flerårige aftaler kommer i forlængelse af det øgede fokus omkring økonomisk råderum i kommunerne. Den demografiske udvikling, langsigtede investeringer og frygt for panikbesparelser er motivationen for at indgå de flerårige aftaler.

Men der er stor forskel på, hvad en flerårig aftale indebærer. I nogle kommuner betyder det, at forligspartierne har aftalt, at kun de sætter sig sammen, når næste års budget skal laves. I andre kommuner er der taget beslutninger om specifikke besparelser og prioriteringer de kommende år.

Det lange lys

”Både tillægsaftalen i år og budgetaftalen fra forrige år er vedtaget med opbakning fra alle i byrådet. Vi prøver at få så mange med som muligt, så vi kan udvikle kommunen på lidt længere sigt, og give medarbejderne noget organisatorisk ro" siger Ole Bondo Christensen.

Og tendensen breder sig. I Lejre Kommune gik borgmester Tina Mandrup (V) ind til forhandlingerne med et klart mål om en flerårig aftale:

”I forhandlingerne lagde jeg ud med at fortælle, at jeg gerne ville lave et toårigt budget. Et mere strategisk funderet budget som kan imødegå de udfordringer, vi står overfor." siger borgmesteren.

Det er ikke noget, de har forsøgt før, men ifølge Tina Mandrup var det et skifte i befolkningssammensætningen og et ønske om ikke at blive økonomisk overrasket undervejs, der vejede tungt:

"Vi ser ind i en demografisk udvikling, hvor vi vil få markant flere ældre over 85 år. Dette vil vi gerne være på forkant med, så vi ikke kommer til at stå i en tilsvarende situation som på børneområdet for et par år siden. Og samtidig har vi områder, som jeg vil have rettet op på – f.eks. en genopretning af økonomien på folkeskoleområdet efter mange års udhuling af økonomien. Sideløbende igangsætter vi en transformation, der medfører, at flere elever skal have deres undervisning i det almene skolemiljø.”

Ro i organisationen

Den argumentation kan borgmester i Furesø Kommune, Ole Bondo Christensen (S), godt genkende. Her har byrådet i flere år indgået brede og flerårige budgetaftaler.

I Furesø kommune vedtog de i 2022 en toårig aftale, og ved budgetforhandlingerne for 2024 kunne byrådet nøjes med at indgå en tillægsaftale:

"Vi er ret præcise i aftalens andet år. Beslutninger om effektiviseringer og besparelser bliver taget, når aftalen laves. Det betyder blandt andet, at vi i år ikke skulle ud at finde nye penge. Beslutninger var truffet forrige år, og så er aftalen tilpasset virkeligheden i dag. Der er plads i aftalen til at justere, både hvis der pludselig skulle mangle nogen penge, men også hvis vi ender med lidt flere, end vi regnede med."

Bredt samarbejde og fælles ansvar

At lave konkrete budgetter mere end ét år ud i fremtiden kræver en politisk indsats:

”Jeg har ikke oplevet modstand, men snarere en stor forståelse for, at et toårigt budget rækker frem og giver ro til det politiske fokus. Vi har en masse politik, som skal omsættes til handling, og det er blevet taget godt imod. Jeg tror også, det giver borgerne en ro. De kender nu de økonomiske prioriteringer, og der kommer forhåbentlig ikke de store overraskelser ved næste års budget" siger Tina Mandrup.

Udviskede forskelle og afstanden til borgerne:

NB-Økonomi har tidligere skrevet om brede budgetforlig. Heri pegede tidligere kommunaldirektør Christine Brochdorf på en fare ved de brede forlig:

At de politiske prioriteter kan blive for udviskede, og at for mange kompromisser udskyder, at der bliver taget grundlæggende fat på kommunens udfordringer.

Adspurgt, om den samme problematik gør sig gældende ved de flerårige aftaler, og om politikerne lukker sig om sig selv, længere væk fra borgerne, svarer Ole Bondo Christensen:

”Det er ikke mit indtryk, at vi låser borgerne uden for det politiske rum. Vi sætter os ind i de høringssvar, der kommer og tager dem alvorligt, når vi laver økonomiaftaler. Ud over at det skaber ro i organisationen, så tror jeg også, det skaber en ro hos borgerne, at politikerne udvikler kommunen og får enderne til at mødes. Det er i hvert fald mere attraktivt end hundeslagsmål i byrådssalen”

Heller ikke Tina Mandrup er bekymret:

"Vi har været meget omhyggelige og lyttet til de høringssvar, vi har modtaget. Det har afgjort også haft indflydelse på visse af vores beslutninger. Det har været vigtigt at inddrage alle de relevante stemmer. Jeg synes, vi er meget åbne om, hvorfor vi tager de her valg, og hvorfor vi mener, det er de rigtige beslutninger i en tid med hårde prioriteringer"

Byrødderne udenfor den flerårige aftale skal dog ikke regne med at kunne liste sig ind i aftalen i 2024.

"Jeg har været meget klar om, at budgetlægningen i 2025 alene sker med det budgetflertal, der står bag dette toårige budget. Det er os, der har lagt de her planer og taget de svære valg, hvilket betyder, at når frugterne så skal høstes, så vil det også være forligskredsen, der høster dem"

Råderumsuge

I næste uge kan du blive klogere på råderum ved KL's digitale Råderumsuge. Her vil NB-Mediers chefredaktør Arne Ullum holde åbningsindlægget mandag klokken 09.00. Du kan læse mere om programmet og tilmelde dig her.