Det er ifølge regeringen regelforenkling og frisættelse, som skal løse det paradoks, at regeringen lover bedre velfærd på trods af, at der i 2030-planen stort set kun er sat penge af til at dække de stigende velfærdsudgifter til flere børn og ældre.

"Derfor sætter vi nu en tyk streg under frisættelse. Som en af de helt afgørende opgaver for os som regering i de kommende år og i denne her 2030-plan. Vi starter med folkeskolen. Her har vi bl.a. foreslået at sløjfe en række centralt fastsatte krav. Give langt mere lokal frihed til den enkelte skole og skolebestyrelse. Og fjerne mere end ni ud af ti af målene i læreplanerne. Det næste, vi vil komme med udspil på, er ældreområdet. Og det slutter ikke her. Vi ønsker grundlæggende at forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på," sagde finansministeren ved offentliggørelsen af 2030-planen i går.

Selvom finansministeren i går pegede på frisættelse som et middel til at få kommunernes budgetter til at hænge sammen, så er det bemærkelsesværdigt, at regeringen i omtalen af frisættelse i 2030-planen har fokus på, at det vil give borgerne bedre velfærd, når personalet i fremtiden kan bruge deres tid på kerneopgaven.

"Bedre velfærd skal blandt andet opnås gennem innovation på de enkelte institutioner, hvor ledere og medarbejdere finder gode løsninger med inddragelse af borgere, et aktivt civilsamfund og offentlig-private partnerskaber. Det kræver, at den offentlige sektor i højere grad drives med frihed under ansvar for ledere og medarbejdere. Regeringen vil derfor gennemføre en omfattende frisættelse af den offentlige sektor, som skal fremme frihed og højere kvalitet for borgerne," hedder det i 2030-planen.

Folkeskolen og ældreområdet

Folkeskoleudspillet lagde regeringen frem i starten af oktober, og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) forventer, at forhandlingerne starter i 2024.

Samtidig med oplægget til frisættelse af folkeskolen har Mattias Tesfaye indgået en politisk aftale om nye regler om begrænsning af skærmbrug i daginstitutioner, så der kun "i særlige tilfælde" må bruges digitale redskaber i forhold til 0-2-årige, og det skal "fagligt begrundes" i forhold til de 3-5-årige. Forslaget vil blive fremlagt i starten af det nye år, samtidig med at forhandlingerne om at fjerne regler i folkeskolen indledes.

Det politiske udspil til en ny ældrelov vil komme sidst på året, har ældreminister Mette Kierkgaard (M) tidligere sagt til NB-Ældre, og lovforslaget ventes fremlagt til februar næste år.

Intet nyt om regelforenkling

Selvom regeringen understreger vigtigheden af regelforenkling, så er der reelt ingen nye konkrete forslag til at sikre fremdriften.

"Regeringen vil sammen med kommuner og regioner arbejde for at sanere i eksisterende unødig regulering, herunder særligt proces-, aktivitets- og dokumentationskrav, der tager tid fra kerneopgaven. Regeringen vil blandt andet have fokus på i højere grad at arbejde med overordnede hegnspæle, som fastholder et stort lokalt handlerum. Samtidig har regeringen fokus på, at statslige tilsyn, dokumentations- og kontrolopgaver saneres, reduceres og koordineres bedre, således at kontrol og tilsyn i højere grad sker i samarbejde med de relevante aktører og med fokus på læring og inddragelse," hedder det i 2030-planen.

Fakta: Det skriver regeringen om frisættelsesdagsordenen

Af 2030-planen fremgår det, at frisættelse af den offentlige sektor indebærer

• få klare mål og fokus på resultater,
• frihed til medarbejdere og ledere gennem blandt andet regelforenkling og sanering af tilsyn, dokumentation og kontrol,
• frit valg for borgerne,
• frihed til innovation, samskabelse og større lokalt ledelsesrum..

Allerede i grundlaget for SVM-regeringen i december 2022 stod der, at

Regeringen vil:

• Styrke det frie valg, så den enkelte borger får flere muligheder for at vælge den velfærd og service, der passer bedst til den enkeltes livssituation. Det skal ske på en måde, der ikke medfører øget bureaukrati.
• Give den enkelte leder et større ledelsesrum og ansvar for at tage del i det borgernære arbejde. Lederen skal have plads og frihed til reelt at kunne lede, men skal samtidig stå på mål for de resultater, der leveres.
• Sikre, at medarbejderne mødes med tillid og respekt for fagligheden samt får større frihedsgrader – medarbejderne skal alene dokumentere det helt afgørende.
• Fastlægge få, centrale opgaver og mål for institutionerne på velfærdsområderne og undersøge, hvordan disse kan kobles til institutionernes økonomi, herunder fremme et større socialt ansvar.´nyt om regelforenklingen, s¨