Rige kommuner med et lavt socioøkonomisk indeks får en dårligere dækning af de stigende udgifter til det specialiserede socialområde end kommuner med et højt socioøkonomisk indeks.

Ifølge en analyse NB-Økonomi har udarbejdet på baggrund af regnskabstal fra 2019-2022, er der ingen sammenhæng mellem en kommunes udgiftsvækst på det specialiserede socialområde og kommunens socioøkonomiske indeks i udligningssystemet.

Det har den konsekvens, at en kommune som Allerød groft sagt kun får knap 85 kroner i ekstra udgiftsbehov, hver gang den gennemsnitlige udgift i alle kommuner stiger med 100 kroner, mens eks. Høje-Taastrup får næsten 109 kroner.

For de tre kommuner med et ekstraordinært højt socioøkonomisk indeks, dvs. Brøndby, Ishøj og Lolland, gælder åbenbart helt særlige forhold, da de både har et meget højt socioøkonomisk udgiftsbehov og meget høj vækst i udgifterne til det specialiserede socialområde.

"Vi oplever at det har stor betydning for kommunens økonomi, at vi ikke får fuld dækning for de stigende udgifter på de specialiserede områder. Finansieringen til det skal jo findes et andet sted. Det gør, at vores økonomi på almen området er lige så pressede som andre kommuners økonomi, på trods af at vi har et højere udskrivningsgrundlag," siger Allerød borgmester Karsten Längerich (V).

Analysen kan forklare, hvorfor en række kommuner med et meget lavt socioøkonomisk indeks klager meget over væksten i det specialiserede socialområde.

(Artiklen fortsætter under grafikken).

Nye udgifter rammer tilfældigt ind i udligningssystemet

Handicapudgifterne er blot en af en række større udgiftsposter, som har ændret sig markant i forhold til, hvordan udligningssystemet er skruet sammen.

Det nuværende udligningssystems evne til at opfange de store udgiftsområder i kommunerne er senest analyseret i en rapport fra det såkaldte Finansieringsudvalg under Indenrigsministeriet fra 2018. Rapporten var reelt færdig i 2017, og data stammer primært fra 2015.

Politikerne valgte i 2020 at løse en række skævheder i systemet gennem varige særtilskud, og derfor er systemet ikke testet i forhold til at håndtere en række udgiftsområder, som er steget voldsomt siden 2015.

"Vi oplever vores udfordringer, og hvor meget de er større eller mindre end andre kommuners udfordringer, vil jeg ikke gøre mig til dommer over. De mange særordninger i udligningen gør, at det er svært at gennemskue, hvad der er fair," siger Karsten Längerich.

Ud over det specialiserede socialområde, som giver de fattige kommuner størst kompensation, så drejer det sig om:

• Førtidspension: I 2015 var antallet af nytilkendte førtidspensioner meget lavt på grund af reformen af førtidspension fra 2013. Det har senere vist sig, at reformen ikke grundlæggende ændrede udviklingen, men alene udskød tilkendelsen af førtidspensioner, som derfor er steget meget kraftigt de seneste år. Det rammer især de socialt svage kommuner i produktionsdanmark, som underkompenseres kraftigt. Modsat bliver især de nordsjællandske kommuner med få nedslidte borgere kraftigt overkompenseret.

• Seniorpension: Den ordning fandtes slet ikke, da man forhandlede udligningsreformen i 2020. I og med at den kommunalt finansierede seniorpension i et vist omfang afløste den statsfinansierede efterløn, så var der tale om en helt ny udgift. Den rammer kommunerne stort set ligesom førtidspensionen.

• Socialt skæve flyttemønstre: Siden 2015 er der sket en dramatisk omfordeling af borgere på overførselsindkomst, fordi de presses ud af især storbyerne på grund af kraftigt stigende boligpriser og det såkaldte kontanthjælpsloft, som de facto er et loft over huslejetilskud. Det gavner især kommuner i Københavnsområdet, og kun i mindre grad de nordsjællandske kommuner.

Sådan har vi gjort:

Ud fra Statistikbanken Regk31 har vi trukket funktion 5.28 (børn og unge) samt funktion 5.38 (voksne). For at minimere effekten af enkelte års udsving har vi set på væksten af et gennemsnit af 2021og 2022 målt mod et gennemsnit af 2019 og 2020.

For at udligne for tilfældige udsving i det socioøkonomiske indeks har vi taget et gennemsnit af kommunernes indeks i 2019-2022.

Der er ikke angivet nogen tendenslinje i plotdiagrammet, da R2 værdien er så lav (0,04), at det ikke giver nogen mening.