Økonomidirektører, -chefer og økonomiansatte skal til at rådgive og samarbejde langt mere med fagchefer i driftsforvaltningerne fremover, hvis kommunerne skal komme i mål med at omstille driften til at være mere helhedsorienteret med borgeren i centrum.

Ansatte i økonomiforvaltninger bliver derfor mere som forretningspartnere, vurderer formand for Økonomidirektør-forening (ØDF) Eddie Dydensborg, som NB-Økonomi har været i kontakt med.

"Der er en generel bevægelse i gang, som økonomidirektører har drøftet. I stedet for at vi er bogholdere i økonomiforvaltningen, der tænker i kasser, så skal vi også understøtte driften. Vi skal derfor gå fra at være en kontrolinstans til at sætte os ind i den drift, der er ude i de andre forvaltninger, så vi kan rådgive dem," siger Eddie Dydensborg, der også er økonomidirektør i Aarhus Kommune.

Det betyder, at økonomikonsulenter ikke kun skal have fokus på at styre økonomien og se ned i et excelark inde på rådhuset, men de skal i højere grad helt ud i driften på fysiske besøg, hvor de skal rådgive, vejlede og understøtte den faglige udvikling i en mere helhedsorienteret indsats, forklarer Eddie Dydensborg.

NB-Økonomi har taget fat i formanden for Økonomidirektør-foreningen, fordi foreningen sammen med fem andre kommunale direktørforeninger og KL har udarbejdet et udspil til, hvad det betyder for ledelse, når kommunerne skal til at arbejde mere helhedsorienteret. Udspillet kan du læse mere om nedenfor. Derudover har SVM-regeringen sat et ekstra pres på kommuner, fordi de politisk og økonomisk vil dreje den offentlige sektor i retning af helhedsorienterede indsatser.

For økonomidirektører og økonomichefer skal man derfor i gang med at se på, om der er de rette kompetencer til stede i organisationen i årene fremover. Men det er ikke helt så enkelt, hvordan man skal opkvalificere folk. Det er nemlig ikke nødvendigvis faglige kompetencer, der mangler hos den enkelte leder og økonomikonsulent.

"Det er nogle andre kompetencer, man skal have med, når man skal rådgive en drift. Man skal jo stadigvæk kunne afrapportere. Men den måde, man indsamler viden og videreformidler i sin rådgivning, det kan jo afhænge af både faglige, men også personlige kompetencer," slår Eddie Dydensborg fast.

Kortlægning skal først på plads

Før kommunerne skal rulle den store værktøjskasse med forandringsledelse og tværfaglighed ud, skal økonomidirektørerne starte med at få kortlagt hvilke områder, økonomiansatte kan tilføre en merværdi til driften. Således at driften lykkes med at få borgeren i centrum.

Det kan for eksempel være, at økonomisystemerne skal kunne håndtere ændringer i forbindelse med flere helhedsorienterede indsatser. For eksempel kan faste teams i ældreplejen betyde, at økonomistyringen skal foregå mere som projektstyring, hvor visitationen også foregår i pakker. Det kan du læse mere om i nedenstående artikel.

Derfor har Økonomidirektør-foreningen talt med VIVE om at få en kortlægning af de kommuner, som allerede er i gang med at lave tværfagligt arbejde på flere forskellige fagområder i kommunerne. Tanken er at få et inspirationsoplæg, så man kan få nogle gode eksempler fra de kommuner, som allerede er i fuld gang med at få centrale stabsfunktioner til at arbejde succesfyldt sammen med fagforvaltninger.

"Det, vi håber, er, at den kortlægning kan føre frem til et inspirationsoplæg, så man kan bruge dem fagligt. Det vil sige, hvis de virkemidler fungerer godt som understøttelse på et driftsområde, så kan det måske genbruges andre steder," siger Eddie Dydensborg.

Derfor kan han heller ikke komme med en hurtig gennemgang af, hvilke kompetencer økonomifolk præcist skal have fremover. Man skal først i gang med at se på, hvor det fungerer godt, og hvad man har gjort for, at det har fungeret.

Eksempel på tværfaglig indsats, der ændrer økonomistyring i Aarhus

Eddie Dydensborg har selv erfaring fra Aarhus Kommune med tværfaglige projekter. Det vil i Aarhus betyde, at dele af økonomien i fremtiden skal følge projekter frem for siloopdelt i de enkelte fagforvaltninger.

Her kommer Eddie Dydensborg ind på et konkret eksempel fra et udsat boligområde i Aarhus Kommune, hvor der er ca. 60 familier, der har tværfaglige problemstillinger med alt fra beskæftigelse, børn, der har udfordringer i skolen og sundhedsmæssige problemer.

Den udfordring er man nu begyndt at forsøge at løse med tværfaglige løsninger med udgangspunkt i de familiers konkrete problemer, som kan variere fra familie til familie.

"I stedet for, at man har fem fagfolk, der skal løse problemerne i hver deres silo, så har vi lavet en særlig taskforce, der har det samlede myndighedsansvar. De ti personer i den taskforce, dem hiver man så ud fra det sted, hvor de normalt har base i kommunen, og de skal så placeres midt i det her udsatte boligområde," siger Eddie Dydensborg og tilføjer:

"Det er for eksempel en socialrådgiver, en virksomhedskonsulent, en pædagog og en skolelærer. De skal så sammen ud at snakke med familier om, hvad der skal til for, at de kommer videre i beskæftigelse."

Det er med andre ord borgeren og deres problemer, der kommer i centrum.

Men den måde at styre økonomien på vil kræve, at der laves nogle meget klare rammer og aftaler fra starten. For hvem har ansvaret, hvis økonomien for eksempel skrider? Hvilken forvaltning skal så betale for tabet? Derfor vil kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget få en styrket rolle i fremtiden, fordi det kan kræve, at der rykkes rundt på midler fra en forvaltning, der har sparet, til de projekter, der skal have dækket merudgifter.