Hele ti kommuner valgte i sidste øjeblik at droppe statsgarantien for at selvbudgettere, efter at det blot en uge før sidste frist stod klart, at en overvældende andel af kommunerne på 72 ville selvbudgettere. Det ville efterlade mange kommuner med en stor risiko for tab ved at følge statsgarantien, og det fik altså en række kommuner til at ændre deres beslutning i sidste øjeblik.

Antallet af selvbudgetterende kommuner fremgår af en opgørelse fra KL baseret på kommunernes indberetninger. NB-Økonomi har på baggrund af kommunernes hjemmesider og andet materiale kortlagt de 16 kommuner, som har valgt at holde fast i statsgarantien. På den baggrund kan det fastslås, at det er kommuner med næsten 92 procent af folketallet, som har valgt at selvbudgettere.

Gode grunde til at stå fast på statsgaranti

Selvom hovedreglen er, at de resterende kommuner risikerer et stort tab, når så overvældende stor en andel selvbudgetterer, så kan mange eller alle have haft en god grund til at gå imod den konventionelle visdom.

Fem af kommunerne er relativt små ø-kommuner, hvor usikkerheden ved selvbudgettering er særlig stor, ganske enkelt fordi ændrede tal for få store skatteydere kan rykke tallene markant. Blandt de øvrige 11 kommuner er der mange, som angiveligt har haft særlige forhold.

Hvis de for eksempel havde et særlig højt udskrivningsgrundlag i 2021, som er udgangspunktet for beregningen af statsgarantien for 2024, så vil de alt andet lige have en større sandsynlighed, at statsgarantien er bedre end den faktiske udskrivningsgrundlag i 2024.

Et typisk tegn på det kan være, at udskrivningsgrundlaget i 2022 har været markant lavere end i 2021. Det kan du læse mere om i en særskilt artikel.

Derudover er det velkendt, at en række kommuner med en eller få ekstremt store skatteydere kan have haft en uformel dialog med de pågældende, som har givet en indikation af deres forventede skattepligtige indkomst i 2024.