Nogle kommuner har fået en god start i kapløbet om at vinde på selvbudgettering i 2024.

82 kommuner har valgt at selvbudgettere i det kommende år, som det fremgår af anden artikel her på NB-Økonomi.

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2024 er baseret på 2021 og fremskrevet til 2024 med de forventede årlige stigningsprocenter i Økonomisk Redegørelse, maj 2023. Stigningen fra 2021 til 2022 er altså første skridt imod et eventuelt tab eller gevinst.

I maj-redegørelsen forventedes en stigning på 2,6 procent i 2022, men det blev i august nedjusteret til 0,6. Til gengæld blev forventningen til 2023 tilsvarende opjusteret, så stigningen målt over de to år er omtrent uændret. I kortet nedenfor er væksten i kommunernes skattegrundlag sammenlignet med de oprindelige 2,6 procent. (Artiklen fortsætter under kortet.)

Allerede her er der otte kommuner, der er foran. Mest markant i Høje-Taastrup, Brøndby og Billund, hvor den skattepligtige indkomst steg med omkring 4 procent fra 2021 til 2022.

Sammenligner man i stedet med de nye 0,6 procent fra Økonomisk Redegørelse, august 2023, ser det godt ud for langt flere kommuner.

Nedgangen i den skattepligtige indkomst i de nordsjællandske kommuner, Hørsholm, Rudersdal og Fredensborg, kan i væsentligt omfang henføres til nedgangen i grundlaget for aktieskatten som følge af de store kursfald i 2022.

En usikkerhed i regnestykket er, at skattegrundlaget i 2021 var påvirket af den ekstraordinære udbetaling af feriemidler i forbindelse med omlægningen af ferielovgivningen. Denne post indgår som korrektion i statens beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som det fremgår af bekendtgørelsen. Der er således en parallel påvirkning af den stigning, der indgår i fremskrivningen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og stigningen i den gennemsnitlige kommunes skattegrundlag.