Ledelsen i 26 kommuner sidder netop nu med et kæmpe økonomisk dilemma. Skal de fastholde at basere 2024-budgettet på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og se frem til risikoen for at få et stort tab på balancetilskuddet i 2027, eller skal de tage risikoen og satse på selvbudgettering og dermed minimere tabet.

KL sendte i går eftermiddags et brev ud til kommunerne med de nye tal for selvbudgettering. Her satte KL samtidig gang i det, der umiddelbart blot kunne ligne en ny opdatering af antallet. Men reelt skal brevet formentligt læses som en opfordring til de resterende 26 kommuner om nøje at overveje at springe med vognen.

"For at kunne give et helt opdateret beslutningsgrundlag for de mange kommuner, der andenbehandler budgetterne i denne uge, vil KL’s sekretariat i dag bede alle kommuner om en fornyet indberetning af de aktuelle forventninger til valget mellem selvbudgettering og statsgaranti i budgettet for 2024."

Når KL ikke direkte anbefaler at selvbudgettere, skyldes det, at KL er i et usædvanligt dilemma.

Økonomisk nedtur vil give gevinst

På den ene side kan KL ikke rådgive kommunerne at selvbudgettere, fordi det er en afvejning af risici. Der kan opstå situationer eksempelvis med en global recession, hvor de 26 kommuner vil have en fordel af at holde fast i statsgarantien.

Problemet er blot, at hvis de økonomiske prognoser fra Økonomiministeriet, Vismændene og Nationalbanken holder stik, så render de 26 kommuner på statsgarantien ind i en betydelig økonomisk øretæve i 2027. Forklaringen er, at de 72 selvbudgetterende kommuner vil få en gevinst på formentligt mindst fire milliarder kroner, og den vil i 2027 blive modregnet i bloktilskuddet.

Det betyder umiddelbart, at de 26 kommuner så vil blive ramt af et tab på 640 millioner kroner, mens de resterende kommuner vinder fire milliarder kroner. De resterende kommuner vil naturligvis også få et lavere bloktilskud, men de vil kunne betale det helt eller delvist med deres overskud på selvbudgettering.

Enkelte af de 26 kommuner kan dog have en statsgaranti, som er så favorabel, at det bedre kan betale sig at fastholde statsgarantien, fordi den sandsynligvis vil give kommunen en større skatteindtægt end selvbudgettering - ganske enkelt fordi kommunen selv med de mest optimistiske prognoser for væksten i skattegrundlaget ikke vil kunne slå den favorable statsgaranti.

Men der er også en anden fordel ved at selvbudgettere, selvom en kommune kun forventer at ramme det statsgaranterede skattegrundlag trods den ekstra vækst i økonomien.

Det skyldes, at selvbudgetterende kommuner i 2027 vil få genberegnet deres skatteudligning for 2024 på baggrund af de faktiske skatteindtægter. Hvis kommunerne samlet har fået et skattegrundlag, som er større end statsgarantien, så vil afstanden mellem kommunens beskatningsgrundlag og gennemsnittet vokse, og da de fleste af de 26 kommuner får 95 procent udligning af den forskel, kan det flytte relativt mange penge.

KL forudsætter, at flere end de 72 vælger selvbudgettering

Og for hver gang en ekstra kommune vælger at gå fra statsgaranti til selvbudgettering, så øges tabet for de få kommuner, som ikke selvbudgetterer.

Det er også baggrunden for, at KL i brevet reelt forudsætter, at flere kommuner skifter fra statsgaranti til selvbudgettering, og at KL vil give alle chancen for at basere den endelige beslutning på så opdaterede data som muligt.

Men det ændrer ikke på, at det i sidste ende er kommunalbestyrelserne i de 26 kommuner, som skal træffe beslutningen og stå til ansvar over for vælgerne.