I fire ud af de seks seneste år (der ses bort fra 2020) har kommunerne under ét overskredet den aftalte anlægsramme. Og der er store forskelle på kommunernes præcision i forhold til budgetoverholdelse.

Vive har kortlagt styringen i fem udvalgte kommuner, og på den baggrund anbefaler Vive, at der i den kommunale styring af anlægsområdet er fokus på

• udarbejdelse af strategiske pejlemærker,
• konkrete retningslinjer for styringen,
• placering af bevillings- og budgetansvar,
• langsigtet planlægning og periodisering,
• løbende budgetopfølgning.

Chefanalytiker Kasper Lemvigh, der har været projektleder på rapporten, fremhæver, at det er et samspil mellem de fem punkter, der er vigtigt for den gode økonomistyring.

Vive har undersøgt praksis i fem kommuner i Danmark med henblik på at finde frem til, hvad der kendetegner god økonomistyring på anlægsområdet. De fem kommuner har forskellige tilgange og forskellig succes i forhold til styringen af anlægsprojekter.

Rapporten "Økonomisk styring af anlægsområdet" kan læses her.

Overordnet er kommunerne udfordret af, at der er etårigt styringsperspektiv som følge af, at økonomiaftalen med regeringen kun gælder for et år ad gangen - og det gælder jo særligt på anlægsområdet. Anbefalingerne skal altså også ses i det lys.

Strategiske pejlemærker

Strategiske pejlemærker handler om, at der i kommunen er formuleret overordnede strategier og politikker, man i den løbende planlægning kan bruge som grundlag for vurderingen af anlægsprojekter.

Det kan fx dreje sig om prioritering af udbygning på daginstitutionsområdet, skoler eller ældreboliger.

Det handler ikke nødvendigvis om en særlig strategi for anlægsområdet, men om at pejlemærkerne er formuleret, så de er relevante og konkrete for vurderingen af anlægsprojekter.

Det er en forudsætning for, at de strategiske pejlemærker har værdi, at de er forankret politisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt.

Alle fem kommuner har i varierende omfang strategiske pejlemærker.

Retningslinjer

Klare retningslinjer for styringen af anlægsprojekter, herunder fx opgave- og ansvarsfordeling i løbet af projektets levetid, giver gennemsigtighed og standardisering af økonomistyringen og dermed større sikkerhed for professionel håndtering af ubalancer i rette tid.

Det mindsker samtidig personafhængighed og gør styringen mere robust over tid.

Fire af de undersøgte fem kommuner har formuleret retningslinjer for den økonomiske styring af anlægsprojekter.

Bevillings- og budgetansvar

En central overvejelse handler om, hvorvidt ansvaret skal være spredt eller samlet. Vive kan ikke på baggrund af kortlægningen anbefale det ene eller det andet, idet begge modeller har fordele og ulemper.

Der er fordele, både når ansvaret placeres tæt på det faglige niveau, fordi der her er større indsigt i udfordringer og muligheder på fagområdet, og når ansvaret samles i en tværgående enhed, fordi det betyder en højere grad af specialistkompetencer på selve den økonomiske styringsvinkel.

Ulemperne er manglen på netop henholdsvis økonomistyringskompetencerne og de faglige indsigter.

I de fem kommuner er der eksempler på begge modeller.

Langsigtet planlægning

Kortlægningen viser ifølge Vive, at det vil være en fordel at arbejde med en planlægningshorisont på anlægsområdet, som er længere end fire år.

En længere planlægningsperiode vil lette arbejdet med periodisering af projekterne og gøre behovet for teknisk-administrative ressourcer til styring og opfølgning mere forudsigeligt. Retvisende periodisering af budgetterne vil mindske behovet for overførsler mellem årene og en bedre likviditetsstyring.

Den langsigtede planlægning forudsætter, at anlægsoversigten løbende revideres i takt med erfaringer, eventuelle forsinkelser og nye muligheder.

To af de fem kommuner har en længere planlægningshorisont end fire år (10-12 år).

Løbende budgetopfølgning

I forhold til den løbende budgetopfølgning er der fokus på en række tekniske redskaber. Det drejer sig bl.a. om at etablere en fast praksis for budgetopfølgning og mødefrekvens, realistisk periodisering, systemunderstøttelse og afrapportering til det politiske niveau.

De fem kommuner har valgt forskellige modeller for budgetopfølgningen, og Vive peger ikke på, at en særlig model kan anbefales.