Vismændene ser lysere på 2024 end i forsommeren

Vismændene ser lysere på 2024 end i forsommeren - Foto: Pressefoto fra De Økonomiske Råd

Vismændene bekræfter bedre skattegrundlag

Den nye vismandsrapport bekræfter, at der er udsigt til store gevinster ved selvbudgettering i en lang række kommuner.

Udgivet: 10/10/2023

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Vismændene vurderer, at det ser mere positivt ud for dansk økonomi i 2024, end det var forventningen i forsommeren.

Vækstskønnene er opjusterede, og det betyder et bedre skattegrundlag. Det øger sandsynligheden for, at kommunerne kan få store gevinster ved at vælge selvbudgettering i 2024.

I seneste fremskrivning fra Økonomiministeriet, Økonomisk Redegørelse august 2023, blev tallet for det kommunale skattegrundlag opjusteret med 19 mia. kr. i forhold til maj-redegørelsen, som ligger til grund for udmeldingen af tilskud og udligning for 2024.

På den baggrund blev det væsentligt mere attraktivt for en lang række kommuner at vælge selvbudgettering end normalt. Og vurderingerne i vismandsrapporten understøtter altså forventningerne om en mere positiv økonomisk udvikling end forventet i forsommeren.

I forsommeren forventede Det Økonomiske Råd, at BNP ville vokse med to procent i løbet af 2023 og 2024 tilsammen. Her i oktober ventes den samlede vækst i løbet af de to år at blive tre procent.

Det er endda en lidt højere vækstforventning end i Økonomisk Redegørelse fra august, hvor forventningen til væksten over de to år blev opjusteret fra to procent (i maj) til 2,6 procent. Økonomiministeriets mere positive vækstforventninger indebar som beskrevet et løft af det kommunale skattegrundlag med 19 mia. kr.

Det Økonomiske Råds fremskrivninger omfatter ikke det kommunale skattegrundlag specifikt men personskatterne som helhed.

Prognosen for personskatterne svarer til en andel af BNP på 22,8 procent, hvilket er den samme andel som i forsommerens rapport. Når niveauet for BNP imidlertid forventes at være højere, bliver personskatterne således også højere.

Sidst opdateret: 10/10/2023 - 12:17

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]