Kommunerne fik ud fra et økonomisk synspunkt en lang næse, da regeringen i går fremlagde sit klimaforslag, som skal sikre markant flere solanlæg og landbaserede vindmøller. Regeringen har ganske enkelt droppet alle de forslag fra sine egne eksperter, der ville styrke økonomien i de kommuner, som lægger jord til de store energianlæg. Regeringen har i stedet valgt at satse på styrkede incitamenter til naboer og lokalsamfund lige rundt om anlæggene.

Som det fremgår af sammenligningen mellem forslagene fra NEKST og regeringens udspil, så er alle forslag væk om ændret fordeling af selskabsskat fra energianlæggene, og fritagelse for at indtægterne fra energiparkerne gik ind i det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Regeringen har til gengæld valgt at øge kompensationen til naboer og lokalsamfund fra to milliarder til 4,5 milliarder kroner med den planlagte firedobling af den grønne energiproduktion.

Selskabsskatten ender ofte i storbykommuner uden grøn energi

Baggrunden for, at eksperterne i NEKST anbefalede ændringer i både tilskuds- og udligningssystemet samt i fordelingen af selskabskatter, er, at kommunerne oftest ikke får en bøjet femogtyveøre ud af at lægge store landarealer ud til grønne energianlæg. Årsagen er, at selskabsskatten fra overskuddet fra anlæggene fordeles i forhold til, hvor ejerselskabet har placeret medarbejderne. Oftest vil der slet ikke være lokalt ansatte eller måske en enkelt eller to, mens størstedelen af alle de øvrige medarbejdere sidder i hovedkontoret, som typisk ligger i en af de store byer.

Kommunernes andel af selskabsskatten er 14,24 procent, og med en selskabsskat på 22 procent betyder det, at cirka 3,1 procent af det skattepligtige overskud ender som selskabsskattebetaling til en kommune. Mens regeringen fastholder, at de penge skal fordeles på normal vis, så ville NEKST udbetale dem til den kommune, som lægger jord til det energianlæg, som har indtjent pengene. l kommunerne modregnes 50 procent af indtægten fra selskabsskat i udligning, men det ville NEKST også droppe, ligesom der ikke skulle ske udligning af jordskatter fra energianlæg.

Det ville sikre, at alle pengene blev i kommunekassen. NEKST ville dog låse pengene, så de skulle bruges på eksempelvis naturgenopretning.

I skemaet nedenfor kan du se forskellen på forslagene fra NEKST og udspillet fra regeringen.