Der var livlig debat i folketingssalen i går om baggrunden for kommunernes udfordringer og behovet for besparelser. Det var der tre ret forskellige bud på.

Det første bud var, at de bebudede skattelettelser har fortrængt muligheden for at styrke velfærden i kommunerne.

Andet bud var regeringens, som forklarede kommunernes sparebehov med inflationen.

Og det tredje bud var, at kommunerne ødsler offentlige midler på overflødige opgaver.

Skattelettelser klemmer velfærden

Fra starten af åbningsdebatten blev der sat fokus på de planlagte skattelettelser og betydningen for velfærden. Formand for SF, Pia Olsen Dyhr, citerede statsministeren for følgende:

"Hvad er en skattelettelse værd, hvis ens gamle mor ligger på et plejehjem med våd ble, fordi der mangler personale? Hvad er det værd med en skattelettelse, hvis man afleverer sit barn i en daginstitution og man tænker: Hvis han falder på den her løbecykel, han lige har lært at køre på, er der så overhovedet nogen, der kan trøste ham?" og spurgte derefter til, om det stadig forholdt sig sådan, at skattelettelser mistede deres værdi, hvis det var på bekostning af velfærden.

Senere spurgte Pia Olsen Dyhr:

"Så er det bare brok, når borgere, organisationer, borgmestre og byrødder fra ordførerens eget parti igen og igen siger, at velfærden har brug for investeringer, og der derfor ikke er plads til skattelettelser?"

Og politisk ordfører i Enhedslisten, Pelle Dragsted, supplerede med:

"Jeg kan simpelt hen ikke få ind i mit hoved, at I prioriterer skattelettelser til ejendomsinvestorer, til selskabsarvinger og til millionærer. Altså, det er folk, der i forvejen har, hvad de skal bruge. I en situation, hvor de ældre mennesker, der har bygget det her samfund og betalt for ordførerens og min uddannelse, ikke kan få gjort rent og skal leve i deres eget skidt og møg, fordi der skal skæres ned ude i kommunerne, og i en situation, hvor vi hører, at kræftramte børns forældre ikke længere kan få psykologhjælp, og i en situation, hvor vi hører om livstruende forhold på hospitalerne i Danmark, vælger I at prioritere at sænke skatten. Jeg kan ikke få ind i mit hoved, hvorfor I synes, at det er vigtigere, at en direktør, der tjener to millioner om året, skal have 10.000 kr. mere, i den her situation. Jeg kan ikke få det ind i mit hoved."

SF fremlagde et forslag til vedtagelse, hvoraf det bl.a. fremgik:

"...Tiden er ikke til flere skattelettelser. Børnepasning, undervisning og uddannelse, pleje og omsorg, hjælp til handicappede, psykisk syge og udsatte skal tværtimod styrkes, og kommuner og regioner skal ikke sættes i den situation, at de skal skære på velfærden og afskedige velfærdsmedarbejdere, mens regeringen uddeler ulighedsskabende skattelettelser...."

Kommunernes udfordringer skyldes inflationen

Regeringen afviste, at de bebudede skattelettelser var årsagen til kommunernes udfordringer og henviste til inflationen.

Beskæftigelsesordfører Jens Joel (S) argumenterede således:

"Jeg er nok nødt til alligevel at opponere ret kraftigt imod hele den præmis, der ligger i talen, altså at de vanskelige budgetter, man lægger lige nu, skyldes skattelettelser i den kommende finanslov, for de findes ikke. Bortset fra en marginal lettelse af befordringsfradraget til nogle af dem, der har brug for bilen til arbejde, er der ikke skattelettelser i 2024, og derfor er de vanskelige budgetter heller ikke grundet skattelettelser. Så det er simpelt hen forkert, når det bliver sagt. Til gengæld er der et hensyn i forhold til inflationen, som rammer dem, der har mindst, allerhårdest, og der har vi givet ekstra midler og er gået helt til grænsen af, hvad man kan gøre."

Og politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S):

"Jeg vil super gerne forsvare vores skattepolitik. Vi er bare nødt til at blive enige om, at der ikke er nogen sammenhæng mellem skattelettelser på et senere tidspunkt og så de udfordringer, der er i vores velfærdssamfund i øjeblikket, og som primært kommer af, at vi har haft en inflation på ti procent."

Kommunerne må skære ned på bureaukrati og overflødige opgaver

I debatten blev der også peget på, at kommunerne bruger deres ressourcer uhensigtsmæssigt.

Fx fremhævede politisk ordfører Monika Rubin fra Moderaterne antallet af kommunikationsmedarbejdere i Aarhus:

"... jeg kan hæfte mig ved, at man f.eks. i Aarhus Kommune har 100 kommunikationsmedarbejdere ansat, og det undrer mig, at det er sådan, man vælger at prioritere ressourcerne. Der havde jeg nok valgt at prioritere dem anderledes."

Liberal Alliances politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen, kaldte det frås: "Jeg vil også lige italesætte det frås, der er i kommunerne. Hvad med kulturprojekter til millioner og små krokodillezooer osv.? Altså, er vi der, hvor vi også kan gøre op med det?"

Politisk leder Alex Vanopslagh (LA) gjorde op med sammenstillingen mellem skattelettelser og velfærd:

"Hvad er 100.000 offentlige bureaukrater værd, hvis ens mor eller far ligger på et plejehjemmet med våd ble i 12 timer? Hvad er det værd, at Københavns Kommune ejer 4.000 kunstværker, heriblandt to bronzeskulpturer af noget brød til en samlet værdi af 20.000 kr., hvis beskæftigelsesindsatsen ikke får en eneste i arbejde? Ja, hvad er verdensmålskonsulenter i det offentlige værd, hvis man skal vente mange måneder på at få en operation? Jeg er ked af at sige det, men når det kommer til det offentlige, er det ikke penge, der mangler. Det er sund fornuft."