Både forældre og velfærdssamfundet investerer i børns sundhed. Ud over den umiddelbare gevinst sker det, fordi vi forventer, at det vil stille børnene bedre senere i livet.

Det er imidlertid svært at dokumentere, viser et af kapitlerne i vismandsrapporten, "Dansk Økonomi - efterår 2023".

Kapitlet handler om indførslen af vederlagsfri tandpleje for skolebørn.

Der er stærk dokumentation for, at indførelsen af vederlagsfri tandpleje har forbedret børns tandsundhed. Imidlertid viser tallene ikke, at det har afledte effekter.

Konklusionen af analysen er, at der ikke kan påvises en effekt på forbrug af tandpleje, andre sundhedsydelser, dødsrisiko, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst senere i livet.

Kapitlet beskriver en række årsager til den manglende sammenhæng. I hovedtræk er det enten, fordi der ikke er en sammenhæng, eller sammenhængen skal findes på et andet tidspunkt i livet end det undersøgte, eller indførelsen af tandplejen sker samtidig med, at der indføres andre tiltag vedrørende børns sundhed, hvilket vil sløre billedet.

En tidlig sundhedsindsats vil kunne forbedre børnenes livsvilkår ad flere kanaler, fx kan helbredet som barn påvirke barnets udvikling af kompetencer. Og kompetenceniveauet kan have betydning for arbejdsmarkedstilknytning og livsindkomst.

Forældre har afgørende betydning for børns sundhed, men offentlige indsatser kan kompensere for svagheder i forældrenes indsats som følge af eventuelt manglende viden eller manglende ressourcer. Der kan også være stordriftsfordele ved en samlet offentligt koordineret indsats.

Tidligere undersøgelser viser, at sundhedsindsatser kan påvises at have effekt på børns sundhed på især kort sigt og muligvis også længere sigt. Særligt for børn fra dårligt stillede hjem ses en betydning for sundhed, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. En offentlig sundhedsindsats i forhold til børn kan altså være med til at mindske uligheden.