Der vil det kommende år blive brændt over 100.000 tons fra udlandet sekstra af i de danske forbrændingsanlæg - det er stik imod intentionen fra politikerne, men godt for miljøet og forsyningssikkerheden.

Der vil det kommende år blive brændt over 100.000 tons fra udlandet sekstra af i de danske forbrændingsanlæg - det er stik imod intentionen fra politikerne, men godt for miljøet og forsyningssikkerheden. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forbrændingsanlæg øger importen af affald for at sikre varme

De danske forbrændingsanlæg vil ifølge landets førende affaldsbroker øge importen af affald med cirka 100.000 tons det kommende år. Det skal erstatte mindre dansk affald.

Udgivet: 06/10/2023

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Stik imod intentionen i en ny lov om affaldsforbrænding vil de danske affaldsanlæg ifølge landets førende affaldsudvikler, Combineering, og andre øge importen af affald med omkring 100.000 ton det kommende år fra 300.000 til 400.000 ton. Affaldet kommer især fra Sydeuropa, hvor det alternativt ville være endt som deponi, der udsender meget klimaskadelig methan og lattergas.

"Alternativet til at importere affald fra udlandet ville være, at der ikke ville være varme nok i de store danske fjernvarmeanlæg," siger Carsten Park Andreasen, administrerende direktør for Combineering, der er et af Danmarks førende inden for genanvendelse og bæredygtig brug af affald.

Det ekstra affald skal erstatte dansk affald , som der er blevet væsentligt mindre af i takt med, at stadig større mængder af blandt andet plast genbruges.

Selvom det har været en vigtig politisk prioritet i klimaplanen fra 2020 at reducere importen af affald, så peger Carsten Park Andersen på to gode grunde til at importere affald.

"Forbrændingsanlæggene skal bruge energi, ellers bliver der koldt ude hos forbrugerne," siger han. "Derudover er det en stor klimagevinst at brænde affaldet af i de danske anlæg. De er de mest klimaeffektive i verden med en udnyttelse over 90 procent, og derudover ville det her affald alternativt være endt som deponi, der er meget skadeligt for verdens klima," siger Carsten Park Andersen.

Politikerne ville have mindre affald

De stigende mængder affald er stik imod intentionen i en lov om selskabsgørelse af affaldsforbrændingsanlæg, som blev vedtaget af partierne bag klimaplanen fra 2020. Her ville politikerne fremtvinge lukningen af de 30 procent af den danske forbrændingskapacitet, som isoleret set bliver overflødig, når mængden af dansk affald bliver reduceret på grund af øget genbrug.

Eksperter fortalte, allerede inden loven blev vedtaget, at loven ikke ville medføre lukning af anlæg, og at mængden af importeret affald ville stige. En række af eksperterne anbefalede derfor, at man ud fra et klimasynspunkt skulle indføre tvungen opsamling af CO2, hvilket faktisk i nogen tilfælde ville give en positiv klimagevinst ved afbrænding af udenlandsk affald.

Sidst opdateret: 06/10/2023 - 13:19

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]