De store fejl i de foreløbige ejendomsvurderinger vil kaste de danske kommuner ud i historisk usikkerhed om den kommunale udligning. Det viser en simpel kortlægning af samspillet mellem de forskellige økonomiske tandhjul i det kommunale tilskuds- og udligningssystem og udarbejdelsen af de endelige ejendomsvurderinger.

De kaotiske forhold for kommunernes økonomi skyldes hovedsageligt, at IT-koks i Skatteministeriet har tvunget politikerne til at bruge såkaldte foreløbige vurderinger, som først bliver endeligt korrigeret i 2027. Og udligningssystemet er simpelthen ikke skabt til at håndtere så store forskelle mellem foreløbige vurderinger og den endelige afregning, som må forventes at ske i de kommende år.

Mens systemet vil sikre, at boligejerne til syvende og sidst får den korrekte skatteregning, så er det helt anderledes for kommunerne.

NB-Økonomi giver her en oversigt over de meget komplicerede forhold baseret på baggrundssamtaler med en række eksperter på området og gennemlæsning af de vedtagne love, høringssvar og bemærkninger.

Mekanikken i tilskuds - og udligningssystemet

Forklaringen er, at kommunernes tilskud og udligning i hvert af årene 2024-2026 beregnes på baggrund af foreløbige - og har det vist sig meget usikre - ejendomsvurderinger. Når de endelige vurderinger er klar engang i 2026, vil kommunerne skulle betale eller modtage store slutafregninger i 2027-2029, som hurtigt kan løbe op i trecifrede millionbeløb for mange kommuner.

Men kommunerne vil ikke blive korrigeret for fejl i den kommunale udligning fra 2024 til 2027, og dermed kan kommunerne komme til at hænge på en meget stor del af regningen selv, ligesom andre kommuner kan få en stor gevinst uden at skulle betale ekstra i udligning.

Hverken KL eller andre forudså de dramatiske afledte effekter på udligningen, fordi systemet altid har været sådan, at udligningen blev fastlagt på baggrund af et skøn, som ikke blev efterreguleret, når de endelige opgørelser af betalte grundskatter blev opgjort.

Ingen har protesteret mod det system, fordi det altid har været småbeløb, som der blev justeret - ikke mindst fordi der var stigningsbegrænsninger på vurderingerne, som i øvrigt heller ikke blev opdateret.

Men nu viser de nye data fra Skat, at de foreløbige ejendomsvurderinger er pilskæve, og for mange kommuner er blevet ændret med store tocifrede millionbeløb alene i perioden fra slutningen af juni til slutningen af august.

Faaborg-Midtfyn Kommune blev eksempelvis i 2024 udlignet af skønnede grundværdier, som var 2,7 milliarder kroner for højt i forhold til det skøn, som kom bare to måneder senere. Modsat vil en kommune som Gribskov i 2024 blive udlignet på baggrund af grundværdier, som er cirka 13 milliarder for lave.

I og med at en ændring i en kommune afføder ændring i udligningen for alle andre kommuner, er det svært at forudsige den endelige effekt for den enkelte kommune. Men hvis man ser isoleret på effekten, så har Faaborg-Midtfyn Kommune tabt 23,4 millioner kroner i udligning, mens Gribskov har vundet omkring 136,5 millioner kroner.

Forholdene er så kaotiske, at udligningseksperterne hos Dataproces lige nu har opgivet at beregne kommunernes udligning i overslagsårene.

"Vi må nøjes med at beregne best og worst case og så må kommunerne selv lægge forudsætninger om de korrekte vurderinger ind i systemet," siger Kasper Lund Nødgaard.

Så svært er det at forudsige nettoeffekten

Grundlæggende er det en fordel for en kommune, hvis Vurderingsstyrelsen har vurderet kommunens grunde alt for lavt i de foreløbige vurderinger, og det er bedre des længere tid, der går, inden Vurderingsstyrelsen opdager fejlen.

I så fald vil en kommune nemlig få beregnet udligning af for lave grundværdier fra 2024-2026, og dermed enten få en større udbetaling/lavere regning fra udligningssystemet og så score en stor positiv efterregulering i 2027.

Modsat vil det være en dyr fornøjelse for en kommune at have for høje foreløbige grundværdier, fordi kommunen så kommer til at betale udligning af for høje grundværdier og samtidig blive ramt af en stor negativ efterbetaling i 2027.

Udligningsfejl eller gevinst rammer nu - afregning først i 2027

De foreløbige ejendomsvurderinger giver en særlig udfordring for kommunerne, fordi de forskellige effekter af fejl i de foreløbige vurderinger rammer kommunerne på forskellige tidspunkter.

• Indtægten fra grundskyld kommer løbende, men er baseret på seneste prognose af de foreløbige vurderinger.
• Udligningen er baseret på den prognose for de foreløbige vurderinger, som forelå i juni inden budgetåret (vil forventeligt være den samme som bruges til at beregne balancetilskuddet).
• Ændringer i balancetilskud er baseret på prognosen ved økonomiforhandlingerne i maj året før budgetåret.

Slutafregning kommer som altid tre år efter. Det vil sige, at slutafregningen for 2024 kommer i 2027 og så fremdeles. Det specielle er, at for årene 2024 til 2026 vil udbetalingerne til kommunerne været baseret på foreløbige vurderinger, og derfor vil der være særligt store udsving her. Slutafregningen består reelt af to elementer:

• Den enkelte kommune skal afregne forskellen mellem provenuet baseret på de foreløbige vurderinger og provenuet baseret på de endelige vurderinger.
• Det samlede nettobeløb for alle kommuner indregnes i balancetilskuddet.

Derfor bliver det et stort lotteri

For 2024 er situationen helt kaotisk, fordi udligning og balancetilskud er baseret på en prognose fra maj (offentliggjort i tilskudsudmeldingen ultimo juni), mens udbetalingerne bliver baseret på kommunernes budgetter, som igen er baseret på prognosen fra august. Derfor kan kommunerne få enten tab eller gevinster, som ikke fuldt medregnes i udligningen og balancetilskuddet.

Hvis alle kommuner som forventet budgetterer efter den nye prognose, vil kommunerne samlet set tjene på det. Forklaringen er, at afregningen i 2027 vil være forskellen mellem de indtægter fra grundskyld, som kommunerne budgetterede og fik udbetalt i 2024, og det endelige provenu.

Det spidsfindige er, at kommunerne kun vil miste balancetilskud i 2027, hvis det endelige provenu bliver mere end 1,9 milliard større end det, som tilskud og udligning for 2024 er baseret på.

I de øvrige år må det forventes, at både udligning, balancetilskud, budgetter og dermed foreløbige udbetalinger bliver baseret på samme prognose. Dermed vil kommunerne få enten et plus eller et minus i budgetåret, som vil indgå i udligningen på normal vis. Det betyder, at kommunerne vil få udlignet mellem 75 og 95 procent af henholdsvis gevinst og tab på ændringen i provenuet.

Tre år efter budgetåret - altså i 2028 for budgetåret 2025 - vil kommunerne få en slutafregning og en ændring i balancetilskuddet. Og her vil en eventuel positiv slutafregning (fordi provenuet i de foreløbige vurderinger har været for lave) medføre en reduktion i balancetilskuddene. Modsat vil en negativ efterregulering betyde, at balancetilskuddet opjusteres.

Det må dog forventes, at udsvingene mellem de foreløbige og de endelige vurderinger falder hen over de kommende tre år i takt med, at Vurderingsstyrelsen retter fejl og behandler klager.

Systemiske fejl i grundværdier kan skabe store skævheder

Skatteministeriet har trods forespørgsler foreløbigt ikke udleveret de bagvedliggende data for de skønnede ejendomsvurderinger, som har dannet grundlag for udligningen i 2024. Det betyder, at kommunerne reelt ingen mulighed for at vurdere, om de vinder eller taber på grund af de nye store fejl i udligningssystemet på grund af de skæve vurderinger.

Vurderingsstyrelsen har dog oplyst, at en af de store fejlkilder kan være registreringen af lokalplaner og klausuler, som afgør hvor meget, der kan bygges på en grund. I og med at grundene vurderes ud fra den optimale økonomiske brug, så vil grundværdierne ændre sig dramatisk, når fejl i registeringen af grundens mulige udnyttelse rettes.

Meget tyder på, at de fejl er særligt store i nogle kommuner og områder af landet, og derfor kan enkelte kommuner ende med at få særligt store tab, fordi de kommer til at betale udligning af indtægter, som de aldrig får.

Et godt eksempel er Ringkjøbing-Skjern Kommune, som i mange år af praktiske årsager har valgt blot at udlægge boligområder med en klausul, så området kan bruges til både tæt-lav bebyggelse eller enfamiliehuse. I og med at systemet har lagt til grund, at alle grunde over 600 kvadratmeter kan udstykkes til to tæt-lavhuse, så er vurderingen steget dramatisk. Reelt er det dog en fejl, da kommunen ikke vil give tilladelse til sådan en ændret brug.

Dermed peger meget på, at et større antal grunde i Ringkjøbing-Skjern Kommune vil ende med at få en lavere vurdering ved de endelige vurderinger sammenlignet med de foreløbige vurderinger. Sker det, vil kommunen få en stor negativ efterregulering i 2027, men ikke få efterreguleret de mange millioner, som man i givet fald har betalt for meget i udligning. Ifølge det lokale Dagbladet Holstebro Struer, så er det 10.000 boligejere alene i Ringkøbing-Skjern, som kan have fået for høje vurderinger.

Derfor kommer kommunernes budgetkaos bag på politikerne

Kommunernes budgetkaos er angiveligt for kommet bag på Folketinget.

Forklaringen er, at partierne ved indgåelsen af boligskattaftalen i foråret 2017 blev lovet, at de endelige vurderinger skulle være skulle være klar i 2021, og dermed kunne Folketinget fastsætte de nye kommunale grundskyldspromiller på et solidt grundlag, som ville sikre alle kommuner et uændret provenu fra grundskyld og dækningsafgifter.

Dermed ville kommunernes økonomi være upåvirket af den nye boligskat og de nye vurderinger. Ifølge aftalen skulle de nye vurderinger "indfases" i den kommunale udligning fra 2024, og dermed skulle der komme en større ændring af udligningssystemet.

Men sådan gik det slet ikke.

Først måtte politikerne udskyde hele projektet i tre år, og da det ikke var nok, så endte politikerne med at indføre foreløbige vurderinger, som skulle bruges i 2024-26, indtil de endelige vurderinger var på plads.

En gennemgang af høringssvar og bemærkninger til lovforslaget viser, at hverken regeringen, KL eller embedsmændene havde forestillet sig, at de foreløbige vurderinger og prognoserne for de enkelte kommuners provenu ville vise sig at være så skæve, som det er tilfældet.