Hele det finanspolitiske råderum for 2024 er udnyttet, hvis regeringens finanslovsforslag til næste år bliver til virkelighed.

Det fremgår af et folketingssvar fra finansminister Nicolai Wammen (S) til folketingsmedlem Dennis Flydtkjær (DD).

"Med de konkrete politiske prioriteringer på regeringens finanslovforslag for 2024 – der udmønter disponeringsrummet under udgiftsloftet i 2024 – er det finanspolitiske råderum i 2024 således udmøntet til konkrete tiltag," skriver Wammen.

Det betyder, at kommunerne kun kan få flere penge, hvis partierne er klar til at tage pengene ud af den forhandlingsreserve der er til finansloven.

Udgiftslofterne har tidligere på året været til debat, fordi de fleste økonomer var overbeviste om, at råderummet var større, end det regeringen havde offentliggjort. Man fastlåste dog udgiftslofterne før, man offentliggjorde råderummet, således at udgiftsloftet blev fastlåst for fire år, selvom Wammen efterfølgende har fundet 16 plus 4 milliarder kroner ekstra i råderum.

I praksis kan man dog godt rykke rundt på nogle penge mellem for eksempel stat og kommuner, derfor insisterede KL på, at man ville kende råderummet før, de overhovedet ville indgå en økonomiaftale for 2024, hvor kommunerne også fik mere, end det regeringen oprindeligt havde lagt op til. Nicolai Wammen offentliggjorde kort tid efter konvergensprogrammet, hvor det blev tydeligt at råderummet før sommeren var vokset med 16 milliarder kroner.

Projektchef Niels Jørgen Mau har tidligere forklaret NB-Økonomi, at for eksempel de administrative besparelser, som regeringen har pålagt kommunerne i 2024 øger det finanspolitiske råderum, og at det automatisk bliver afsat under den statslige del af udgiftslofterne. Men der er ikke noget, der forhindrer, at staten rykker økonomi fra den statslige del over på kommunerne. I dette tilfælde er de dog afsat til højere lønninger.

Men hvis staten for eksempel beslutter at reducere antallet af statsansatte yderligere - som regeringen tidligere har varslet med - så frigiver det råderum, som kan anvendes i enten stat, kommuner eller regioner.

Fulde spørgsmål og svar i folketingssvaret fra finansministeren.

"Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad der er tilbage af råderummet i 2024, når man fratrækker de penge, som regeringen foreslår brugt i finansloven?

Svar

De årlige finanslove tilrettelægges inden for rammerne af de gældende udgiftslofter.

Udgiftslofterne fastsættes løbende for en 4-årig periode med udgangspunkt i det finanspolitiske råderum i de mellemfristede fremskrivninger.

Med de konkrete politiske prioriteringer på regeringens finanslovforslag for 2024 – der udmønter disponeringsrummet under udgiftsloftet i 2024 – er det finanspolitiske råderum i 2024 således udmøntet til konkrete tiltag.

De overordnede rammer for tilrettelæggelsen af udgifts- og finanspolitikken er beskrevet i 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023 (boks 2.1)."