Nicolai Wammen (S), finansminister, vil ikke hæve udgiftslofterne til blandt andet kommunerne, selvom det viser sig, at der er flere penge til rådighed i råderummet.

Det fremgår af et folketingssvar til Pelle Dragsted (EL), der er finansordfører, fra ministeren.

"De lovfastsatte udgiftslofter vil skulle overholdes uagtet evt. udsving i skønnet for den strukturelle saldo efter loftfastsættelsen. I udgangspunktet vil hverken en skønnet forbedring af den strukturelle saldo eller en skønnet forværring af den strukturelle saldo efter tidspunktet for loftfastsættelsen således have betydning for muligheden for at prioritere svarende til de lovfastsatte udgiftslofter," skriver Nicolai Wammen i sit svar til Dragsted.

Det er interessant, fordi udgiftsloftet bliver fastlås ved lov i dag (tirsdag), hvor "lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026" bliver 3. behandlet i Folketinget.

Det fremgår allerede i den seneste økonomiske redegørelse for marts 2023, at den strukturelle saldo er forbedret, siden man sidst opgjorde et råderum. Det vil formentlig betyde, at råderummet også er forbedret. Men regeringen har endnu ikke offentliggjort det, selvom de skulle have haft gjort netop det i forbindelse med konvergensprogrammet i slutningen af april.

Men Konvergensprogrammet er endnu ikke offentliggjort, så udgiftsloftet bliver stemt i gennem og fastlåst før, råderummet kan nå at blive opjusteret.

"Man fastsætter udgiftslofterne ud fra den information, man har tilgængelig på det tidspunkt, man fremsætter lovforslaget. Man har ikke taget forbehold for (i loven, red.), at der kan være en udvikling efterfølgende," forklarer projektchef Niels Jørgen Mau Pedersen fra VIVE til NB-Økonomi. "Det må jo så også betyde, at selvom der bliver en udvikling efterfølgende, så ændrer man ikke på udgiftslofterne."

Kan det så ikke i praksis betyde, at hvis der er et højere råderum, så fastlåser loven om udgiftsloft, hvad man kan bruge (for eksempel i kommunerne), hvis ikke der er et flertal i Folketinget til at ændre det de kommende år?

"Jo jo, sådan må det være. Men så kan man anvende råderummet til andre forhold. Det kan være anlæg eller skattesænkning," siger Mau. "Det er jo kun en lov, den kan jo altid ændres, hvis man samler flertal for det. Men det er selvfølgelig lidt svært, når man er i opposition og er i mindretal."

Man skal ikke frygte fastlåste udgiftslofter

I følge den borgerlige-liberale tænketank CEPOS, skal man ikke frygte de fastlåste udgiftslofter så meget.

"Umiddelbart anser jeg det ikke som et problem, fordi jeg har aldrig anset udgiftslofterne som bindende. I min optik kan Folketinget vedtage en hvilken som helst finanslov med en hvilken som helst forbrugsvækst, uden at det hæmmes af udgiftslofterne. Det samme gælder diverse reformer, der kan vedtages," siger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom og vicedirektør i CEPOS.

Men kan der ikke være en politisk interesse, at man først vil gå til valg på et hævet råderum? Vil det ikke give en skævvridning af, hvor meget det faktiske råderum er?

"Jo, men jeg har aldrig brugt udgiftslofterne til noget som helst. For jeg har aldrig oplevet, at de har bundet nogen overhovedet," siger Mads Lundby Hansen.

Ifølge Niels Jørgen Mau Pedersen skal man også huske på, at råderummet på et senere tidspunkt kan blive mindre.

Når man har fastlåst udgiftsloftet i en lov, vil det alt andet lige ikke begrænse mulighederne for de partier på venstrefløjen, som gerne vil bruge flere penge på udgifter i den offentlige sektor?

"Jo, det kan man godt sige. Men det kan jo også gå den anden vej, det kan jo være, at råderummet er mindre," siger Mau.

Niels Jørgen Mau Pedersen forklarer også, at der er andre muligheder for at få flere penge til udgiftslofterne i for eksempel kommunerne, hvis et flertal i Folketinget - dvs. regeringen - ønsker det.

Hvis regeringen er seriøse med at skære i administration på staten, vil det for eksempel frigøre midler. Men er der et øget finanspolitisk råderum bliver det også automatisk afsat under den statslige del af udgiftslofterne. Og der er ikke noget til hinder for, at man rykker nogle penge fra den statslige del til den kommunale del, for eksempel som led i en forhandling med kommunerne under økonomiaftalen eller med de andre partier under finansloven.

Det er kun ved store saldoforværringer, Folketingsvalg, eller hvert fjerde år, at den til enhver tid siddende regering har tradition for at ændre på udgiftslofterne.

"Hvis en saldoforværring medfører, at budgetlovens underskudsgrænse ikke kan overholdes i forbindelse med fremsættelsen af finanslovforslaget for det kommende finansår, vil der dog være behov for modgående tiltag. Dette enten i form af en reduktion af de loftbelagte udgifter, eller ved andre modgående tiltag, herunder en forøgelse af skatteindtægterne eller en reduktion af udgifter uden for loft mv.," skriver ministeren.

Til sidst er der også mulighed for at stille ændringsforslag til loven, men det er der ifølge Mau heller ikke tradition for at gøre.