Der er godt nyt for landets kommuner i regeringens seneste skøn for inflationen. Da KL og regeringen i maj forhandlede økonomiaftale var forventningen, at priserne i 2023 ville stige med 4,34 procent. Men nye skøn fra regeringen siger nu, at inflationen kun bliver 3,8 procent. Det fremgår af regeringens økonomiredegørelse, som blev offentliggjort i dag.

Kommunerne har med andre ord fået for meget i inflationsregulering fra staten for 2023, og de penge får kommunerne ifølge reglerne lov til at beholde. En halv procent mindre i inflation end ventet vil ifølge tidligere udregninger fra KL give en nettoeffekt på cirka 300 millioner kroner.

Den endelige effekt vil dog først være kendt ved årets afslutning, når der kommer tal for prisudviklingen på de grupper af varer, som kommunerne køber.

Pengene ligger på alle mulige budgetter

Imodsætning til de 650 millioner kroner, som regeringen i sidste uge valgte at give ekstra til kommunerne i 2024, så vil de 300 millioner kroner ikke komme som en kontooverførsel. For 2023 vil det blot betyde, at alle kommuner kan købe lidt flere varer end forudsat for deres serviceramme.

Den større købekraft vil blive ført videre frem i servicerammen for 2024, da man ikke efterregulerer tilbage i tiden. Hvis det nye skøn holder stik, så vil alle kommuner dermed opleve, at presset på budgetterne i 2024 vil blive lidt mindre.

Inflationsskønnet for 2024 er uændret 3,0 procent, og dermed vil der - hvis skønnet holder stik - ikke blive nogen midtvejsregulering af servicerammen ved økonomiforhandlingerne næste forår i relation til prisudviklingen.

Derfor får kommunerne lov til at beholde pengene fra det ændrede skøn

Årsagen til, at kommunerne får et varigt løft af servicerammen regnet i faste priser på grund af det ændrede inflationsskøn, skal findes i reglen om det såkaldte "enkeltrul". Det betyder meget enkelt, at man kun regulerer servicerammen en gang midt i budgetåret.

Når man så skal fastsætte udgangspunktet for servicerammen i 2024, så er udgangspunktet 2023-rammen tillagt den forventede inflation i 2024. Det betyder, at en afvigelse mellem den inflation, man baserede midtvejsreguleringen på og den faktiske inflation i budgetåret, får varig effekt.

Da inflationen i 2022 eksploderede, oplevede kommunerne således et varigt tab på omkring 1,9 milliard kroner, som regeringen netop med henvisning til princippet om enkeltrul afviste at give kommunerne kompensation for.

Du kan læse mere om principperne for inflationsregulering af de kommunale servicerammer i nedenstående artikel. Bemærk at kommunernes tab efterfølgende steg til 1,9 milliard.

Med dagens nye skøn for 2023 peger det til at blive omvendt, så kommunerne har fordel af en ændring i inflationsskønnet. Mange kommuner vil nok med rette påpege, at de forventede 300 millioner kroner er et relativt lille beløb sammenlignet med tabet i 2022 på 1,9 milliard kroner.

Forskelligt om kommunerne skraber gevinsten ind

NB-Økonomi har talt med økonomichefer, som fortæller, at der grundlæggende er to forskellige måder, som kommunerne kan håndtere ændrede inflationsskøn på.

De fleste kommuner bruger skønnet fra økonomiaftalen, og dermed bærer de enkelte budgetområder effekten af ændrede inflationsskøn. Mens det gjorde ondt i 2022, så vil det i 2023 og fremefter lette institutionernes budgetter lidt.

Andre kommuner vælger at ændre budgetterne i takt med de nye skøn. I praksis vil det ofte være sådan, at hvis en kommune har problemer med at få budgettet til at hænge sammen et år med fladende inflation, så kan man vælge at trække gevinsten fra de nye inflationsskøn ind i den centrale kasse.

Udfordringen ved at følge det princip er, at kommunen ikke får nogen finansering til at øge budgetterne i de år, hvor inflationsskønnet for indeværende budgetår stiger som det skete i 2022.

Facit vil derfor i de fleste kommuner være, at det bliver lidt lettere for de enkelte områder at leve med effekten af planlagte besparelser på deres områder.