Kommunerne behøver ikke frygte en hård efterregulering af overførselsindkomster. Det viser tal fra regeringens seneste økonomiske redegørelse, som netop er offentlig gjort.

Antallet af ledige, som kommunerne har udgifter til, forventes at falde en lidt mere end forventet i 2023. Dog ikke så meget, at det behøver give panderynker i landets økonomiafdelinger. Ifølge regeringen vil antallet af personer på enten dagpenge, kontanthjælp, senior- eller førtidspension være 6.000 personer lavere i 2023 end først antaget.

Den forventede efterregulering vil, hvis man regner med en gennemsnitsudgift på 100.000-150.000 kr. borger, ligge et sted imellem 600-900 mio. kr.

Det er dog blot regeringens prognose, og det endelige tal kendes dog ikke endnu. Udgiften for kommunen pr. borger afhænger af, hvor længe borgeren har modtaget ydelsen, og hvordan gruppen af ydelsesmodtagere er sammensat.

Flere på tidlig tilbagetrækning, færre ledige

Selvom det samlede antal personer på overførselsindkomster forventes at falde, så er der op- og nedjusteringer iblandt de forskellige ydelser. Der forventes en stigning af personer på senior- og førtidspension, hvorimod bruttoledigheden og personer på kontanthjælp forventes at falde tilsvarende.

Sådan efterreguleres overførselsindkomster

Prognosen er interessant for kommunerne, da den giver en indikation af, om kommunernes budgetterede udgifter til overførelser flugter med virkelighedens udvikling.

Udgifterne til overførselsindkomster falder under budgetgarantien, og derfor kompenseres de faktiske udgifter for kommunerne under ét. Det har den konsekvens, at hvis en kommune har budgetteret med mere end de faktiske udgifter på området end gennemsnittet, vil kommunen lide et tab. Har kommunen færre faktiske udgifter end gennemsnittet, vil den få en gevinst.

Tabet eller gevinsten vil dog ikke påvirke hverken service- eller anlægsrammen, fordi pengene alene skal gå til overførsler uden for rammen. Dermed er det alene en finansiel hjælp til kommunens kassebeholdning. De kan altså ikke bruge pengene borgernær velfærd.