Resultatet af økonomiforhandlingerne for 2024 vil på grund af langsommelige processor betyde, at kommunerne selv skal lægge ud for de administrative besparelser i 2024 og først kan høste eventuelle gevinster af fjernet lovgivning i de efterfølgende år.

Det indikerer en rundringning til flere kommunaldirektører, som NB-Økonomi har foretaget.

"Fra man kan beslutte noget nationalt, til man kan effektuere noget lokalt, så har kommunerne jo lagt deres budgetter for 2024 allerede den 15. oktober 2023. Der er derfor en tidsmæssig udfordring på den del," fastslår Peter Karm, der er kommunaldirektør i Haderslev Kommune, som skal spare 6,5 millioner kroner.

Kommunerne kan derfor godt forberede sig på, at de selv skal finansiere hele den administrative besparelse i 2024.

Peter Karm står ikke alene med sin iagttagelse af tidshorisonten, hvor besparelserne fjernes før, at lovgivningen vil nå at komme på plads. Han bakkes op af andre kommunaldirektører, der mener, at det bliver svært at få lovgivning på plads, inden 2024 er gået i gang.

"Det er jo helt rigtigt, at sandsynligheden for at vi når målet i 2024 - altså at vi får realiseret det - den er ikke helt stor. For det tager jo noget tid at komme i gang med det, og tre måneder i efteråret til at forberede det her, det tænker jeg bliver lidt snert," siger Helle Vibeke Carstensen, der er kommunaldirektør Faaborg-Midtfyn Kommune, der skal spare cirka 6,2 millioner kroner.

(Artikel fortsætter under kort)

Lovproces og opsigelsesvarsler vil trække tiden ud

Helt kort er problemet, at partnerskabet mellem KL og regeringen formentlig først kommer i gang efter sommeren, da Finansminister Nicolai Wammen (S) går på barsel om få dage, og Folketinget i øvrigt går de facto på ferie om kort tid.

Det betyder, at der tidligst vil komme et egentlige forslag til at fjerne love i slutningen af 2023, hvis omfanget af lovændringer for alvor skal få en betydning for at mindske administrationen. Dernæst går hele lovprocessen i gang, den vil alt andet lige først begynde at rulle i starten af 2024 og frem mod sommeren i 2024.

Et eksempel på den type lovgivning, der trækker ud, hvor målet er at afbureaukratisere, er for ældreloven, som efter 1,5 år endnu ikke er blevet til et politisk udspil.

Herefter kan kommunerne begynde at se på, om der er personale, der skal opsiges, hvor de kan have helt op til et halvt års opsigelsesvarsel. Men selv hvis det ikke er årsværk, der skal skæres i på administrationen, så kan der være andre udfordringer, som helt lavpraktisk tager tid.

"Det afhænger af, hvordan besparelserne skal findes, om de skal findes på IT-systemer, mennesker eller konsulenter. Der kan enten være nogle kontraktlige forpligtelser eller nogle medarbejderretslige krav som opsigelsesvarsler, kommunerne selvfølgelig er underlagt," understreger Peter Karm.

Kommunerne kender til problematikken

Lars Møldrup, Kommunaldirektør i Tønder Kommune, forklarer, at det ofte er det vilkår, som kommunerne er underlagt. Man tager pengene først, og så prøver man at løse problemet på bagkant. Det har han været vant til i mange år, og kommer straks med anekdote, der illustrerer sagen i en nøddeskal.

"Jeg kan huske dengang, man fjernede portopengene i kommunerne, fordi vi ikke skulle bruge frimærker mere, da man havde indført digital post. Så tog man pengene up front i kommunerne. 14 dage efter lavede man lempelser i den digitale kommunikation, så 20 procent af borgerne i kommunerne kunne fritages for digital post. Det her er blot endnu en seance," siger han med henvisning til, at der skal findes en model for de administrative besparelser. Tønder Kommune skal finde en besparelse på 4,3 mio. kr. i 2024.

"Det er bare et vilkår, vi må leve under. Der er ingen gode forklaringer på det her, samtlige kommuner skal have budgettet godkendt senest den 15. oktober. Der skal vi jo have skrevet ind i budgettet, hvordan vi vil håndtere den del, der omhandler det administrative område," siger Lars Møldrup.

Selvom den valgte model giver udfordringer for kommunerne i 2024, så vil Helle Vibeke Carstensen stadigvæk mene, at KL har forhandlet en bedre aftale på plads, end det som regeringen selv lagde op til.

"Jeg synes, det er godt, at der kommer noget konkret ind i aftalen. Finansministeren havde jo varslet, at pengene bare blev taget fra os. Så først og fremmest er det vigtigt at rose KL, at de fik det (partnerskabet mellem KL og regeringen, red.) til en del af aftalen. Det stiller os alt andet lige bedre end forventet efter KØF i januar," siger Helle Vibeke Carstensen og henviser til Kommunaløkonomisk Forum.

Til KØF fortalte finansminister Wammen (S) nemlig NB-Økonomi, at besparelsen på 700 mio. kr. på administration ville blive en ren rammebesparelse, det vil sige, uden at kommunerne fik et katalog over, hvilke love der kunne fjernes tilsvarende.