Kommunerne får efter alt at dømme en positiv midtvejsregulering for 2023 i omegnen af fire milliarder kroner. Det viser den netop fremlagte Økonomisk Redegørelse, der danner grundlag for midtvejsreguleringen for 2023.

De to afgørende størrelser, overførselsudgifter og P/L-skønnet, der udgør midtvejsreguleringen, peger således begge i retning af, at kommunerne får udvidet de økonomiske rammer i år.

Først og fremmest er inflationsskønnet for i år opjusteret væsentligt i forhold til det inflationsskøn, der ligger til grund for den forventede pris- og lønudvikling i økonomiaftalen.

Da man i 2022 indgik økonomiaftalen for i år, var forventningen, at forbrugerpriserne i år ville stige med 1,8 procent. Nu hedder skønnet 4,3 procent. Dermed bør kommunerne få omtrent 1,7 milliarder kroner i kompensation for de stigende priser. Pengene går direkte ind i servicerammen og vil dermed udvide kommunernes økonomiske rammer for i år.

Men fordi pengene bør passe med de prisstigninger, som kommunerne oplever, så betyder det ikke, at kommunerne kan få mere service for de flere penge. Samtidig er der en risiko for, at de 1,7 milliarder kroner ikke er nok til at dække den reelle prisudvikling. Derfor skal den positive midtvejsregulering da heller ikke ses som en økonomisk gevinst, fordi pengene alene går til at sikre uændret service.

Overførsler peger i samme retning

Det andet centrale tal, som er afgørende for kommunernes midtvejsregulering, er skønnet for kommunernes overførselsudgifter. Her er skønnet steget med omtrent 20.000 personer i de overførselsgrupper, som kommunerne afholder udgifterne til.

Hvis man forventer en gennemsnitlig udgift pr. overførselsmodtager på mellem 100.000 og 150.000 kroner, så bør det give en kompensation i omegn af 2-3 milliarder kroner.

Den faktiske kompensation afhænger dog af, hvor længe modtagerne har været på ydelsen, og hvordan grupperne er sammensat. Dermed er det svært at forudsige præcis, hvor stor kompensationen bliver, men den lander sandsynligvis et sted imellem de to yderpunkter.

For overførslerne gælder det, at midtvejsreguleringen bør sikre, at kommunerne under ét ikke lider et tab på, at der kommer flere ydelsesmodtagere end forventet.

Dermed får kommunerne med en større stigning i antallet af ydelsesmodtagere end landsgennemsnittet ikke fuld kompensation for de stigende udgifter, mens kommuner med en stigning under landsgennemsnittet bliver overkompenseret.

Dermed vil nogle kommuner få en nettogevinst fra midtvejsreguleringen, mens andre vil få et nettotab. Inflationen bør derimod ramme alle kommuner nogenlunde ligeligt, og dermed bør den ene halvdel af midtvejsreguleringen komme alle kommuner lige meget til gode.

Den andel af midtvejsreguleringen, der skal dække de stigende overførselsudgifter, vil ikke påvirke hverken service- eller anlægsrammen, fordi pengene alene skal gå til overførsler uden for rammen. Dermed er det alene en finansiel hjælp til kommunerne.

Den samlede sum af den kommende midtvejsregulering er dermed, at kommunerne sandsynligvis får omtrent fire milliarder kroner ekstra i år, hvoraf de 1,7 milliarder kroner er med til at øge servicerammen. Størrelsen på midtvejsreguleringen kendes endeligt, når kommunerne og regeringen inden for de kommende uger sandsynligvis bliver enige om en aftale om kommunernes økonomi for næste år.