Se kommunekort: Så mange nye virksomheder er kommet til
Trods coronaår har der stadigvæk været godt gang i firmaskabelserne. Men der er store forskelle på, hvilke kommuner, der har den største aktivitet.
Udgivet: 17/05/2023
Det er ikke overraskende, at både Midtjylland og Nordsjælland har godt gang i skabelsen af nye virksomheder. Men der er også mange yderkommuner, som har oplevet en fremgang i antallet af nye virksomheder fra 2020 til 2021.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der netop er blevet offentliggjort for 2021.
Tallene viser generelt, at der ikke har været de store ændringer på landsplan i antallet af nye virksomheder i årene 2016-2021. Coronaårene har tilsyneladende ikke skræmt håbefulde iværksættere væk.
Men mellem kommunerne er der store forskelle. I Vallensbæk Kommune blev der eksempelvis kun skabt 81 nye virksomheder i 2021 mod 104 i 2020. Det svarer til et indeks 77,9. I den modsatte ende ses ø-kommuner og kommuner som Struer Kommune, hvor sidstnævnte har indeks 113,1.
(Artikel fortsætter under kort)
Deler man de nye virksomheder op pr. 10.000 indbyggere frem for indeksering, så vil man opleve, at der skabes flest virksomheder pr. indbygger rundt omkring de største byer som København og Aarhus kommuner.
Der er i Gentofte Kommune oprettet 112,6 virksomheder pr. 10.000 indbyggere i 2021, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021, hvor der blev oprettet 110. I nedenstående kort kan man se tal tilbage til 2017.
I den geografisk anden ende af landet, i Sønderborg Kommune, er der oprettet 36,8 reelt nye firmaer pr. 10.000 indbyggere i 2021. Selvom det er en lille stigning på 0,4 sammenlignet med året før, så er det landets laveste tal i 2021.
Sidst opdateret: 17/05/2023 - 14:03
Emner: Erhvervsliv




































