I ny og afgørende økonomisk redegørelse for udviklingen i dansk økonomi lyder skønnet fra Økonomiministeriet, at inflationen vil falde markant, og at forbrugerpriserne i alt vil stige med 4,3 procent i år.

Tallet er vigtigt, fordi det danner grundlag for kommunernes midtvejsregulering af servicerammen for i år. Sidste år var det netop et for lavt inflationsskøn fra økonomisk redegørelse i maj, der medførte, at kommunerne fik et varigt tab på 1,6 milliarder kroner.

Selvom prognosen kommer på baggrund af seks måneder med fald i inflationen, så tyder meget på, at kommunerne kan risikere at få et nyt inflationstab igen i år, fordi regeringen muligvis er for optimistiske omkring, hvor hurtigt inflationen vil falde.

Danske Bank, Dansk Industri og Nordea forventer alle, at inflationen i år vil ligge mellem 4,4 og 5,1 procent og understreger, at tallet i år - ligesom sidste år - er forbundet med stor usikkerhed.

"De økonomiske prognoser er mere usikre, end de har været tidligere. Ikke mindst på sådan nogle størrelser, som har været udsat for større udsving, som inflationen har været det," siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea. Hos Nordea forventer man at inflationen lander på 4,7 procent i år.

Las Olsen, som er cheføkonom i Danske Bank, hvor man forventer en inflation på 5,1 procent i år, mener, at det især er energipriserne, der bliver afgørende for, hvor høj inflationen bliver.

"Jeg tror, at den primære forskel skyldes forventningerne til energipriserne. Det kommer til at være meget afgørende. Det er klart, at det er super duper usikkert. Vi har lagt ind, at der nok vil komme lidt højere energipriser i slutningen af året, fordi vi stadigvæk har en stram forsyningssituation i Europa," siger han.

Hvis regeringen skal få ret i sit skøn på 4,3 procent, så betyder det, at inflationen skal falde markant i resten af året. I årets første fire måneder har inflationen ifølge Danmarks Statistik gennemsnitligt ligget på 6,8 procent. Dermed skal inflationen for årets resterende fire måneder gennemsnitligt ligge på 3 procent, hvis ikke skønnet igen skal vise sig at være for optimistisk.

Sidste år var skønnet fra maj, at inflationen ville ende på 5,2 procent i 2022. Her endte det på 7,7 procent. Den forskel kostede kommunerne omtrent 1,6 milliarder kroner i varigt tab. Dermed er det store beløb, der er på spil, alt efter om inflationen udvikler sig som forventet eller ej.

Regeringen kan ikke udstede garantier

Fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V) siger på pressemødet i forbindelse med præsentationen af økonomisk redegørelse i dag onsdag, at hun ikke forventer, at kommunerne eller regionerne vil få et tab som følge af skønnet for inflationen, men hun understreger, at der ikke kan udstedes nogen garantier.

"Det er jo en prognose, og derfor kan man jo ikke udstikke en garanti for, at det er der, det ender. Jeg synes nu skønnet ligger på linje ret fint med noget af det, som også andre siger, både internationalt og her i Danmark, men det er skønnet ud fra de oplysninger, der er tilgængelige på nuværende tidspunkt," siger hun.

Samtidig vil hun ikke kommentere på, hvad skønnet betyder for de igangværende økonomiforhandlinger mellem regeringen og henholdsvis kommunerne og regionerne.

"Nu foregår økonomiaftaleforhandlingerne jo ovre i Finansministeriet, og jeg kan jo sige med god samvittighed, at dem ved jeg ikke noget om, både fordi jeg ikke er finansminister, men også fordi jeg skal tilbage på den anden side af bordet på et tidspunkt, og derfor så har jeg ikke nogen kommentar til økonomiforhandlingerne," siger Stephanie Lose.