Bygge- og anlægsbranchen trækker BNP vækst ned

At det kun bliver en beskeden stigning i BNP for første kvartal 2023 skyldes blandt andet, at bygge- og anlægsbranchen har bidraget negativt til BNP-udviklingen. Det skriver Danmarks Statistik.

Udgivet: 16/05/2023

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Selvom BNP (bruttonationalproduktet) stiger med 0,3 procent i 1. kvartal 2023, så kunne udviklingen have set pænere ud.

Men bygge- og anlægsbranchen bidrager "negativt og var af den grund med til at dæmpe kvartalsvæksten i BNP," skriver Danmarks Statistik.

Til gengæld har industrien, forsyningsbranchen inden for eksempelvis el og gas, bidraget positivt. Flere økonomer har siden i går efter offentliggørelsen spekuleret i, om ikke også medicinalbranchen har været med til at påvirke BNP positivt. Danmarks Statistik oplyser til NB-Økonomi, at netop medicinalindustrien har været med til at trække BNP op.

Udviklingen i BNP er væsentlig for kommunerne, fordi det er med til at synliggøre, hvilke brancher der er hårdt ramt, og hvilke der ikke er. Kommuner med mange bygge- og anlægsvirksomheder kan derfor blive ekstra hårdt ramt på økonomien, hvis nedgangen bider sig fast sammenlignet med kommuner med godt gang i medicinalindustrien som for eksempelvis Kalundborg, Hillerød og Ballerup.

(Artikel fortsætter under graf).

null
Danmarks Statistik

I nedenstående produktionsindeks kan man se udviklingen i forskellige industriers produktionsomsætning. Selvom den faktor kun udgør en lille del af BNP, så kan det give et overblik over udviklingen inden for forskellige sektorer i industrien.

Tager man for eksempel medicinalbranchen fra marts sidste år og sammenligner den med marts i år, så er den steget fra indeks 194,4 til 310,4. Den toppede dog foreløbigt i december 2022 med hele 346,7.

null
Danmarks Statistik

Sidst opdateret: 16/05/2023 - 12:51

Emner: Økonomi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]