Inflationen også kaldet forbrugerprisindekset er raslet ned med 1,4 procentpoint fra 6,7 procent marts til 5,3 procent i april. Men det skyldes, at energipriserne fortsætter med at falde. Renser man for energien, så er kerneinflationen kun faldet med 0,3 procentpoint fra 6,4 procent i marts til 6,1 procent i april.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

De er de to usikre områder, som kommunerne generelt skal holde øje med i forhold til kommende inflationsreguleringer. Hvordan vil energipriserne ændre sig resten af året, og hvordan vil lønningerne og priser på for eksempel fødevarer og service påvirke kerneinflationen.

NB-Økonomi har talt med Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea om usikkerhederne den kommende tid.

Det er især kerneinflationen, som Helge J. Pedersen mener kan give anledning til bekymring, når man ser frem mod resten af året.

"Jeg tror, det bliver lidt sværere at få bugt med inflationen end som så, fordi kerneinflationen er meget drevet af tjenestepriserne lige nu. De er jo ved at være på niveau med varepriserne nu. Varepriserne skal nok falde, men jeg tror, at servicepriserne kan bide sig lidt mere fast. Der er rigtig meget lønindhold i tjenester og service herhjemme, og der kan vi jo se frem til lønstigninger både i år og til næste år," siger Helge J. Pedersen.

Cheføkonomen er mindre nervøs for prisudviklingen på energi og gas, fordi man i Europa har fyldt gaslagrene godt op, og de behøver derfor ikke at gå i panik i august og september som sidste år. I stedet kan de stille og roligt holde et højt niveau frem mod vinteren.

Finansministeriets inflationsskøn kan være for lavt

Inflationen er ekstra interessant at holde øje med for kommunerne, fordi de sidste år endte med et stort inflationssmæk på 1,6 mia. kr., fordi Finansministeriets skøn over inflationen var så skæv.

Den seneste opgørelse fra Økonomisk Redegørelse viser, at skønnet i år ligger på 3,9 procent for 2023. Men det mener Helge J. Pedersen er til den optismistiske side.

Nordeas eget skøn ligger på 4,7 procent, og de mener, at Finansministeriets P/L-skøn ligger i underkanten.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har meldt klart ud, at man lige som sidste år, vil holde sig til den model, at kommunerne får kompensation efter den metode, man tidligere har haft for skøn. De er således ikke villige til at ændre på den metodik, således at den tager højde for eventuelle vilde stigninger i efteråret.

Kommunernes Landsforening (KL) vil omvendt tage netop den problematik med til forhandlingerne om økonomiaftalen for 2024, som foregår i hele maj måned.

Der kommer en Økonomisk redegørelse i maj, forventer I, at Finansministeriets så vil opjustere deres P/L-skøn?

"Det bliver spændende at se, men vi holder i hvert fald ved, at inflationen kommer til at lande i lige underkanten af fem procent," siger Helge J. Pedersen.