Striden om hvem der skal betale for statens ønske om at tvangslukke 30 procent af forbrændingskapaciteten gennem konkurser handler om en af de absolutte krumtapper i styringen af kommunernes økonomi.

Hovedprincippet er, at når Folketinget vedtager en lov, som enten fjerner eller påfører kommunernes udgifter eller mindre indtægter, så skal statens tilskud til kommunerne ændres tilsvarende. Det kaldes formelt Det Udvidede Totalbalanceprincip eller i daglig tale DUT.

DUT fremgår af lov om udligning og tilskud til kommunerne og er beskrevet i en vejledning fra Finansministeriet, som stammer helt tilbage fra 2007, da Thor Pedersen (V) var finansminister.

Vejledningen er meget klar, når det gælder helt traditionelle driftsudgifter. Når staten eksempelvis indfører minimumsnormeringer i daginstitutioner, så skal kommunerne kompenseres for de ekstraudgifter, som loven medfører til eks. flere ansatte.

Det er med andre ord ikke op til nogen forhandling, om staten skal kompensere kommunerne, men det er til gengæld op til en forhandling at fastsætte kommunernes ekstraudgifter.<br><br>

Derfor er DUT afgørende for KL

DUT er med andre ord kommunernes garanti for, at Folketinget ikke bare kan vedtage bedre service til borgerne, uden at det også er Folketinget, som skal finde pengene - populært sagt kan Folketinget altså ikke bare tørre regningen af på kommunerne.

Men det er netop det, som KL frygter i sagen om affaldsforbrænding. Klimaministeriet har nemlig besluttet, at sagen ikke er omfattet af DUT-reglerne. Der er i lovforslaget ingen nærmere begrundelse, men ministeriet påpeger, at kommunerne har mange penge i kassen, fordi "aftalen om udligningsreformen medfører en samlet varig overfinansiering af kommunerne på op til ca. 5,5 mia. kr.

Moderaternes klima- og forsyningsordfører Karin Liltorp forsvarede i Deadline onsdag kommunernes betaling med følgende begrundelse: "Sådan er det vel generelt, at når man lukker noget ned, så er der altid omkostninger for kommunerne - sådan har det altid været, og nu bliver der så nogle ekstra omkostninger. Men det er vel også fair nok, at kommunerne tager en del af tabet - det er jo ligesom en fælles interesse, vi arbejder for.

Netop den slags begrundelser har fået KL op i det røde felt, fordi man frygter, at alle ministre dermed kan finansiere deres projekter gennem kommunernes kassebeholdninger ved meget enkelt at komme med holdningsbaserede argumenter for, at det er rimeligt at tilsidesætte DUT-loven.

Vejledning nævner ikke formuetab

I relation til den aktuelle sag er det værd at bemærke, at DUT-vejledningen og loven alene nævner udgifter og indtægter, og her kan det blive et spørgsmål, om det er en udgift eller et formuetab, hvis eks. de fem nordsjællandske kommuner bag Nordfors eksempelvis skal indfri gæld for 750 millioner kroner. Og hvis det er et formuetab, så er spørgsmålet, om det er omfattet af DUT-reglerne.

Enkelte kommuner bliver ikke dækket

Normalt er det kommunerne under et som bliver kompenseret via DUT-reglerne, og det betyder, at nogle kommuner bliver overkompenseret, mens andre bliver underkompenseret. I enkelte tilfælde har man dog valgt at fordele pengene eks. efter antallet af børn.

I den konkrete sag vil det problem blive særlig aktuelt, fordi det vil være ganske få kommuner, som lider et meget stort tab. Derfor kan det blive et spørgsmål, om staten og kommunerne i givet fald kan blive enige om at fordele kompensationen til de kommuner, som har lidt tab.