Kommunerne må ikke bruge besparelser fra en kortere skoledag til at finansiere stigende udgifter til det afledte behov for udvidet åbningstider i fritidstilbud. Dermed skal en kommune selv finde pengene fra andre områder, hvis de vil dække behovet for udvidede åbningstider.

Det slår børne og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fast i et svar til Folketingets børne- og undervisningsudvalg.

"Kommunerne skal selv tilvejebringe den nødvendige finansiering, hvis de træffer beslutning om at afkorte skoleugens længde, og der derved opstår et øget pasningsbehov. Det er op til kommunalbestyrelsen at vurdere omfanget af den nødvendige finansiering," skriver ministeren.

En lang række partier er enige om at forlænge muligheden for afkortning af skoleugens længde til også at gælde i skoleåret 2023/24. Men kommunerne skal altså indstille sig på at finde penge fra andre områder, hvis de vil gøre brug af muligheden.

Ifølge svaret er det helt bevidst, at der stilles krav om, at ressourcerne skal blive i undervisningen, hvis skolerne vælger at afkorte skoledagen.

"Den nuværende model, hvor der stilles krav om, at ressourcerne skal blive i undervisningen, hvis skolerne vælger at afkorte skoledagen, ligger derfor i tråd med ambitionen om at styrke kvaliteten af undervisningen," hedder det.