Kommunerne skal selv finde penge til længere åbningstider i fritidstilbudene, hvis kommunen vælger at afkorte skoledagen.

Kommunerne skal selv finde penge til længere åbningstider i fritidstilbudene, hvis kommunen vælger at afkorte skoledagen. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)

Kommuner hænger selv på regning for kortere skoledag

Hvis en kommune vil bruge muligheden for at afkorte skoledagen, så skal byrådet selv finde pengene til det afledte behov for øget åbningstid i fritidstilbuddene. Det slår børne- og undervisningsministeren fast i svar til Folketinget.

Udgivet: 10/05/2023

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Kommunerne må ikke bruge besparelser fra en kortere skoledag til at finansiere stigende udgifter til det afledte behov for udvidet åbningstider i fritidstilbud. Dermed skal en kommune selv finde pengene fra andre områder, hvis de vil dække behovet for udvidede åbningstider.

Det slår børne og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fast i et svar til Folketingets børne- og undervisningsudvalg.

"Kommunerne skal selv tilvejebringe den nødvendige finansiering, hvis de træffer beslutning om at afkorte skoleugens længde, og der derved opstår et øget pasningsbehov. Det er op til kommunalbestyrelsen at vurdere omfanget af den nødvendige finansiering," skriver ministeren.

En lang række partier er enige om at forlænge muligheden for afkortning af skoleugens længde til også at gælde i skoleåret 2023/24. Men kommunerne skal altså indstille sig på at finde penge fra andre områder, hvis de vil gøre brug af muligheden.

Ifølge svaret er det helt bevidst, at der stilles krav om, at ressourcerne skal blive i undervisningen, hvis skolerne vælger at afkorte skoledagen.

"Den nuværende model, hvor der stilles krav om, at ressourcerne skal blive i undervisningen, hvis skolerne vælger at afkorte skoledagen, ligger derfor i tråd med ambitionen om at styrke kvaliteten af undervisningen," hedder det.

Sidst opdateret: 16/05/2023 - 11:58

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]