I marts 2023 er kerneinflationen faldet til 7,2 procent. Det er et fald på 0,3 procentpoint sammenlignet med måneden før. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik (DST).

Kerneinflationen er et udtryk for den inflation, der er i et land, hvis man for eksempel fratrækker udviklingen i priser på for eksempel energi.

Det er relevant for kommunerne at holde øje med kerneinflationen, fordi de i 2022 fik et varigt inflationssmæk på omkring 1,7 mia. kr., som hverken S-regeringen eller SVM-regeringen har villet dække.

Den situation kan genopstå igen, hvis ikke kerneinflationen kommer ned på det niveau, som Finansministeriet skønner for resten af 2023.

Finansministeriets inflationsskøn blev i den seneste økonomiske redegørelse opgjort til 3,9 procent. Der er således lang vej endnu fra de 7,2 procent til 3,9 procent, selv hvis faldet fortsætter i samme tempo året ud, vil kerne inflationen lande på 4,5 procent. Flere økonomer er da også uenige med Finansministeriets skøn, de tror i stedet, at inflationen ender på fem procent. Det kan du læse mere om her.

Derudover er der store usikkerheder om, hvor vidt energipriser kan blive på samme lave niveau som nu i løbet af det kommende efterår og vinter. Hvis ikke vil inflationen tage endnu et hop opad.

Men det er lykkes Danmark at få kerneinflationen under Euroområdets niveau, skriver DST:

"I samme periode (fra februar til marts, red.) i EU-27 steg kerneinflationen opgjort efter HICP til 8,7 pct. fra 8,6 pct., og i euroområdet steg den til 7,5 pct. fra 7,4 pct. Kerneinflationen er en hyppigt anvendt indikator for inflationsudviklingen på længere sigt."