Det kan blive nogle hårde forhandlinger mellem KL og regeringen, når det drejer sig om midtvejsevalueringen om nogle måneder. Sidste år estimerede Finansministeriet inflationen for lavt, og noget kan tyde på, at det kan gentage sig i år.

Det kan blive nogle hårde forhandlinger mellem KL og regeringen, når det drejer sig om midtvejsevalueringen om nogle måneder. Sidste år estimerede Finansministeriet inflationen for lavt, og noget kan tyde på, at det kan gentage sig i år. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (arkiv)

Forkert inflationsskøn kan give kommuner nyt inflationstab i 2023

Regeringens inflationsskøn er endnu engang for optimistisk. Det mener flere cheføkonomer. Derfor kan sidste års inflationssmæk til kommunerne risikere at blive gentaget i år.

Udgivet: 29/03/2023

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Det kan ende med at koste kommunerne mellem 500-800 mio. kr. i 2023, hvis en række økonomer får ret i, at regeringens inflationsskøn i Økonomisk Redegørelse endnu engang er for optimistisk.

Regeringen har netop offentliggjort sit inflationsskøn i forbindelse med finansloven for 2023, og her skønner Økonomiministeriet, at inflationen lander på blot 3,9 procent i år.

Men det mener flere økonomer, som NB-Økonomi har talt med, er for optimistisk et skøn. Både Dansk Erhverv, Danske Bank og Nordea skønner, at inflationen for 2023 ender på omkring fem procent. Det vil sige 1,1 procent-point højere, end regeringens.

"Spørger du mig, så synes jeg lidt, at både regeringen og Nationalbanken lidt underspiller de risici, som vi står overfor, og deres prognoser kan derfor være for positive," siger Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv.

Det kan potentielt set blive dyrt for landets kommuner, hvis cheføkonomernes skøn er tættere på virkeligheden, og regeringen ikke når at opjustere deres skøn i den økonomiske redegørelse, der offentliggøres i maj op til midtvejsevalueringen for 2023 og økonomiaftalen for 2024.

I 2022 kostede et tilsvarende fejlskøn kommunerne omkring 1,6 mia. kr., fordi Finansministeriets embedsmænd (som før regeringsdannelsen stod for skønnet) dengang skønnede forkert med 2,5 procent-point på netop inflationen. Her troede de, at inflationen endte på 5,2 procent op til midtvejsevalueringen, men da året var omme i 2022, landede den reelt på 7,7 procent.

Dengang estimerede Nationalbanken en inflation på 4,9 procent, men her er inflationen opgjort efter en EU-standard, mens Finansministeriet bruger det traditionelle forbrugerprisindeks.

I nedenstående kort har vi anvist, hvor mange mio. kr., hver kommune skal af med i ekstra inflationssmæk, hvis regningen lander på 800 mio. kr. Klikker man på de enkelte kommuner, kan man se en estimeret regning for både 500 mio. kr., og de 1,6 mia. kr. fra sidste år.

Det skal understreges, at tallene er meget foreløbige, da det konkrete inflationsskøn, der er relevant for midtvejsevalueringen først kommer til maj, hvor der ydermere er konkrete forhandlinger mellem regeringen og KL, der afgør det endelige resultat.

Det er vigtigt at huske, at det er afvigelsen fra inflationsskønnet i maj til den endelige opgørelse for 2023 som påvirker kommunerne.

Bliver den endelige opgørelse højere taber kommunerne penge, men bliver det lavere vinder de.

(Artikel fortsætter under kort)

Risiko for at inflationen bliver endnu højere i 2023

Tore Stramer understreger, at økonomien er ekstremt uforudsigelig i øjeblikket. Så deres skøn på fem procent kan endda blive højere, fordi stigende priser kan lægge yderligere pres på inflationen.

"Der er noget på energiforsyningen, som stadigvæk giver anledning til usikkerheder omkring vinteren, hvor vi stadigvæk er afhængig af gasleverancer fra andre steder end i Rusland. Det kan give anledning til meget højere priser, hvis forsyningssikkerheden kommer under pres," siger Tore Stramer og tilføjer:

"Samtidig kan vi se, at lønpresset er stigende, det var ikke nogle billige overenskomstaftaler, der blev landet for de danske virksomheder. Det kan give fornyet pres på priser i 2023."

Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, håber, at man begynder at fylde gaslagrene op allerede nu og frem mod sommeren. Det er nu, at det er relativt billigt, forklarer han. Så han tror ikke, at det bliver helt så alvorligt som sidste år.

"Men det er klart, at det ligger som en underliggende risiko for inflationen," siger Helge J. Pedersen.

Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank er enig med både Helge J. Pedersen og Tore Stramer. Han fremhæver, at det netop er energipriserne, ministeriet regner med er lavere i 2023.

"Det, der ligger bag Økonomiministeriets og Nationalbankens prognoser, er en forventning om, at energipriserne vil holde sig ret lav. Det kan selvfølgelig også sagtens ske. Men der er også en betydelig risiko for, at de får en ny stigning i energipriserne til næste år. Der er jo stadigvæk den underliggende mangel på gas i Europa," siger Las Olsen.

Danske Banks skøn for inflation lægger sig tæt op ad de to andres skøn på fem procent, da de pt. har et skøn på 4,9% for 2023. På tirsdag offentliggør de dog en ny prognose, hvor de hæver deres eget skøn.

Sidst opdateret: 29/03/2023 - 13:58

Temaer: Kommuneøkonomi, Økonomiaftale

Emner: Økonomi, Inflation

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]