Såfremt medarbejdere i kommunerne vil udføre deres arbejde korrekt i henhold til service-, folkeskole-, og sundhedsloven, så skal de samlet set have styr på over 1,7 millioner ord alene på forskrifter til de tre love i 2023.

Hertil skal lægges antallet af ord i selve lovene, som i 2023 lå på omkring 103.000 ord. Det viser en ny opgørelse, som den borgerlige-liberale tænketank CEPOS har foretaget for NB-Økonomi.

Den store mængde af ord, som i lovgivningen har været stigende de seneste år, har medført, at kommunerne får mere og mere administration.

"Den første rimelige forventning er jo, at vi har læst den lovgivning, som der vedtages. Så jo længere lovgivningen er, jo mere tid går der med, at de medarbejdere, der skal administrere, har sat sig ind i bestemmelserne," slår Thomas Knudsen, der er kommunaldirektør i Lolland Kommune fast. "Det repræsenterer jo også et tiltagende ønske fra staten om i detaljen at styre, hvordan administrationen af reglerne foregår."

SVM-regeringen har i regeringsgrundlaget bebudet, at kommunerne skal spare omkring 700-900 million kroner i 2024 på administration. Udover en lovet dialog mellem KL og regeringen, har regeringstoppen endnu ikke villet ud med, om de til gengæld for besparelserne vil fjerne konkret lovgivning og dermed længden af lovene og antallet af ord.

Netop den del bekymrer man sig om i kommunerne. NB-Økonomi har tidligere afdækket, at den stigende administration i kommunerne over de seneste ti år netop skyldes statslige regler i form af myndighedsbetjening. Trækker man det ud af kommunernes økonomi, har de nemlig sparet på administrationen over de seneste ti år.

Thomas Knudsen er ikke i tvivl om, at stigningen i kommunernes udgifter til myndighedsbetjening hænger sammen med længden og kompleksiteten af lovgivningen.

"Ja, der er en direkte lineær sammenhæng. Jo mere lovgivning Folketinget vedtager, jo mere arbejde giver det i kommunerne. Jo mere detaljeret lovgivning bliver, jo mere arbejde giver det i kommunerne," siger han.

Frygter faldende velfærd

Flere kommunaldirektører forklarer, at hvis regeringen ikke reducerer i lovene, men alligevel kræver besparelser på administration, så vil det gå ud over velfærden for borgerne.

"Det er grundlæggende absurd, fordi den antagelse der ligger, at vi kan reducere i administrationen, den er så ikke afspejlet i lovgivers egen tilgang til opgaven. Så de besparelser kommer til at skulle hjemtages på andre funktioner ved at sænke serviceniveauet eller reducere på ydelser. Det vil som udgangspunkt gå ud over servicen til borgerne," understreger Thomas Knudsen.

Den kritik står Thomas Knudsen ikke alene med.

"En forudsætning for at vi overhovedet kan spare på bureaukratiet, som regeringen kalder det, det er jo, at det underliggende lovgrundlag også vil blive forenklet," siger Søren S. Steensen, kommunaldirektør i Brønderslev Kommune.

Vil det gå ud over velfærden, hvis ikke det sker?

"Det vil gå ud over sådan noget som sagsbehandlere på byggesager, på udsatte børn og unge, det er jo dér, vi skal finde det. Det er jo eksempler på det, som regeringen ser som bureaukrati, som er reel sagsbehandling og velfærdsydelser, når folk skal bygge et hus," siger Søren S. Steensen.

Søren S. Steensen tilføjer, at man skal huske, at de mange siders love, vejledninger og bekendtgørelser på de tre områder - som CEPOS har set på - ikke er hele isbjerget af bureaukrati, der tynger kommunerne. Han forklarer, at beskæftigelsesområdet er på 28.000 siders lovgivning, og at der ikke er nogen, , der har en chance for at kunne overskue det.