Borgmester i Aabenraa Kommune Jan Riber Jakobsen (K) vil overveje fremtidige tilladelser til solcelleanlæg, hvis kommunekassen fortsætter med at tabe penge på den kommunale udligning.

Borgmester i Aabenraa Kommune Jan Riber Jakobsen (K) vil overveje fremtidige tilladelser til solcelleanlæg, hvis kommunekassen fortsætter med at tabe penge på den kommunale udligning. - Foto: Bo Amstrup / Ritzau

Grønne kommuners tab på udligning kan stoppe solcelleanlæg

Det koster ofte dyrt for udkantskommuner at sige ja til store solcelleparker på grund af et teknisk samspil mellem reglerne for udligning og ejendomsvurderinger. Det kan medføre stop for nye projekter, og Green Power Denmark kræver ændringer.

Udgivet: 19/04/2023

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Hver gang kommunalbestyrelsen i Aabenraa Kommuner siger ja til en ny solcellepark på landbrugsjord i kommunen, så kan kommunen se frem til et tab på mange tusinde kroner i indtægten fra grundskyld og kommunal udligning.

"Der er noget galt med incitamentsstrukturen, når vi taler placering af energianlæg. De tre kommuner, der i 2022 udlagde mest jord – Aabenraa, Viborg og Faxe – bliver straffet for det økonomisk på den måde, at jorden overgår fra landbrugs- til erhvervsbeskatning," sagde direktør for energisektorens interesseorganisation Green Power Denmark, fhv. finansminister Kristian Jensen, der kender det kommunale udligningssystem bedre end de fleste, til KL's Klima- og Miljøtopmøde i sidste uge.

Forklaringen på det absurde forhold er, at eks. Aabenraa taber cirka 78.000 kroner, hver gang kommunen accepterer en solcellepark på 100 hektar. Det skal findes i et kompliceret samspil mellem reglerne for ejendomsvurdering og kommunal udligning.

Når kommunen giver tilladelse til, at et jordstykke må bruges til solceller, så vil jorden ikke længere blive vurderet som landbrugsjord men derimod blive vurderet som industrijord. Ud fra nogle meget generelle tal betyder det, at man går fra at betale grundskyld af en værdi på fire mio. kroner til pludseligt at skulle betale grundskyld af en værdi på 15 mio. kroner.

Det er vigtigt at understrege, at ovenstående vurderinger er grove tommelfingerregler, men det ændrer ikke på konklusionen.

Oven i at vurderingen næsten firedobles, så stiger grundskyldspromillen eks. i Aabenraa fra 4,2 promille til 18,9 promille. I kroner og ører betyder det, at skattebetalingen i eksemplet går fra 16.800 kroner pr. år til 283.500 kroner svarende til en forskel på cirka 266.700 kroner.

Umiddelbart skulle man tro, at det ville medføre fest på kommunekontoret, men glæden over den ekstra skatteindtægt forsvinder som morgendug for den sol, som det hele drejer sig om, når kommunen får opgørelsen af den kommunale udligning.

For kommunen vil tabe endnu mere cirka 345.000 på den kommunale udligning, og dermed opleve et samlet tab på cirka 78.260 kroner.

Forklaringen er, at en kommune får eller betaler udligning i forhold til den teoretiske indtægt fra skat og grundskyld, som kommunen ville have, hvis kommunen havde landsgennemsnitlige satser.

Aabenraa har kun en grundskyldspromille på 18,9 mod landsgennemsnittet på 26,128 promille. Det betyder rent praktisk, at Aabenraa taber penge på grundskylden, når man indregner den kommunale udligning. Det skærpes samtidig af, at Aabenraa bliver udlignet med marginalt 95 procent af forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og landsgennemsnittet.

Slutfacit er, at Aabenraa taber cirka 345.000 kroner i udligning, når værdien af et jordstykke stiger med 11 mio. kroner og udløser en ekstra skatteindtægt på 266.700 kroner.

Aabenraa Kommune har ifølge borgmester Jan Riber Jakobsen (K) ikke været opmærksom på den her effekt.

"Vi har lige p.t. sat udrulningen af solanlæg på pause, men vi har 32 anlæg i pipelinen. Men hvis det viser sig at være en dårlig forretning for kommunen, så er vores motivation til at lægge jord til den grønne omstilling til at overskue," siger han.

Vi vil ikke straffes for vores godhed

Aabenraa har allerede så mange solcelleanlæg, at hele kommunen er selvforsynende med energi, så derfor er der ikke noget lokalt behov for at øge udbygningen.

"Men vi vil som en af Danmarks arealmæssigt største kommuner gerne være med til at løfte opgaven for hele landet, men vi vil ikke straffes for vores godhed," siger Jan Riber Jakobsen.

Hvis ejerne af solcelleanlæggene havde adresse i Aabenraa, så kunne kommunen hente en del af tabet hjem på selskabskatteindtægterne, men på grund af andre regler vil de indtægter typisk falde i den kommune, hvor den juridiske ejer er placeret, og det vil typisk sige i hovedstadsområdet.

Faktisk er reglerne sådan, at hvis solcelleanlæg i Aabenraa generer samlede selskabsskatteintægter på 100 millioner kroner, så vil miste cirka en halv million kroner på skatter og udligning.

Forklaringen på den del af kan du læse her:

Forstå på tre minutter: Sådan påvirker selskabsskatten kommunernes økonomi

Sidst opdateret: 20/04/2023 - 09:01

Emner: Aabenraa Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]