Selvom det er mindre end fire måneder siden, de nye budgetter trådte i kraft, så er hver femte kommune allerede nu i gang med at gennemføre ekstraordinære nedskæringer. Det skyldes, at forudsætningerne bag budgetterne skrider.

Det viser en gennemgang af bilag til alle landets økonomiudvalg, som NB-Økonomi har foretaget den fortløbende uge.

Samtidig viser en netop gennemført rundespørge til medlemmer af kommunaldirektørforening, at mere end halvdelen af alle kommuner i høj eller meget høj grad er udfordret på at overholde budget 2023. Næsten hver tredje kommune har allerede, eller forventer, decideret at genåbne budgettet.

Selvom 70 procent af kommunerne ifølge kommunaldirektørerne ikke forventer at genåbne budgettet, så kan borgere og ansatte godt risikere at blive ramt af besparelser. Forklaringen er delvist en semantisk diskussion af, hvornår man åbner et budget, og hvordan man blot tilpasser aktiviteterne til budgettet.

I Syddjurs Kommune er der ifølge borgmesteren ingen planer om at genåbne budgettet, men det er alene fordi stigende udgifter dækkes ind med besparelser og nedskæringer.

"Lige nu opfordrer vi til tilbageholdenhed og nedlægger 10 administrative stillinger. Vi genåbner ikke budgettet, men arbejder med det, vi har. Vi synes, vi er ude i god tid og gribe fat om udfordringerne, og så må vi vurdere situationen ved næste opfølgning,” siger Michael Stegger Jensen.

Andre kommuner som eksempelvis Vejle gennemfører på samme måde ekstraordinære besparelser, men her kalder man det for en genåbning af budgettet.

Hver femte kommune er allerede i gang med sparetiltag

NB-Økonomis gennemgang af bilagene til økonomiudvalgene viser, at allerede inden den formelle budgetopfølgning for første kvartal er færdig, så har forvaltningen i 20 kommuner slået alarm om, at der er udfordringer. Det skyldes især opdrift på de store velfærdsområder og højere elpriser.

Ud fra kommunaldirektørernes forventninger må det forventes at en lang række andre kommuner må ty til ekstraordinære besparelser på 2023 budgettet i takt med budgetopfølgninger for første og senere andet kvartal er klar. Dermed risikerer sparerunderne at fortsætte måned efter måned.

Velfærd og energi

Selvom energipriserne ser ud til at stabilisere sig, er priserne stadig på et højere niveau end forrige år. Hos Bornholms Kommune skal der findes 5,2 millioner kroner som resultat her af, og det indstilles, at pengene findes som rammebesparelser på 0,26 procent på de overførbare områder for at overholde servicerammen.

I Faxe Kommune forventes et merforbrug for ca. tre millioner kroner, der dog forventes at kunne findes inden for driften på området. Også i Sorø Kommune er der udfordringer af varig karakter på fem millioner kroner på energiområdet. Samtidig oplever flere vej- og trafikforvaltninger markante stigninger i prisen på asfalt.

På velfærdsområderne er det udgifter til specielt ældre og det specialiserede socialområde, der allerede nu stiger. På specialundervisning, voksenhandicap og familieområdet har Frederikssund Kommune en budgetmæssig udfordring på 24,5 millioner kroner. I Odder kommune forventes der merudgifter for 6,1 millioner på området. I Odsherred Kommune skal serviceniveauet på Social, ældre og Psykiatriudvalgets området reduceres med 11,9 millioner kroner.

Ansættelsesstop og tilbageholdenhed

Udover rammebesparelser og nedjustering af serviceniveau arbejdes der også med udgiftstilbageholdenhed og ansættelsesstop. I Furesø kommune skal fagudvalgene udvise udgiftstilbageholdenhed og komme med forslag til reduceringer for samlet 15-20 millioner kroner.

I Syddjurs Kommune er det vedtaget, at ansættelser på alle områder undtaget daginstitutioner, folkeskoler, hjemmeplejen, sygeplejen og plejehjemmene kræver direktørgodkendelse.

Servicerammen under pres

Servicerammen er også under pres flere steder. I Holbæk kommune skønner forvaltningen at der aktuelt er en udfordring på 37,5 millioner kroner ift. servicerammen. I Middelfart Kommune skønnes en udfordring på 29,0 mio. Forvaltningen vurderer selv, at der er en risiko for en ikke ubetydelig sanktion fra staten, hvis ikke der bringes balance i udgifterne.