NB-Beskæftigelse erfarer, at regeringen vil trække 9.000 hjemløse og psykisk syge ud af jobcentrene. Formand for Danske Handicaporganisationer (DH) Thorkild Olesen mener, at det er den rigtige vej at gå. Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil ønsker ønsker ikke at udtale sig.

NB-Beskæftigelse erfarer, at regeringen vil trække 9.000 hjemløse og psykisk syge ud af jobcentrene. Formand for Danske Handicaporganisationer (DH) Thorkild Olesen mener, at det er den rigtige vej at gå. Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil ønsker ønsker ikke at udtale sig.

9.000 udsatte skal ud af beskæftigelsessystemet

9.000 af de mest udsatte skal ud af jobcentrene ifølge NB-Beskæftigelses oplysninger. Det giver god mening, siger formanden for Danske Handicaporganisationer. Den nuværende indsats har svigtet, mener han.

Udgivet: 18/04/2023

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

De mest udsatte skal fremover helt ud af beskæftigelsessystemet.

Sådan står der i regeringsgrundlaget. Men hidtil har det været uklart, hvor mange og hvilke udsatte det konkrete drejer sig om.

Flere uafhængige kilder fortæller nu til NB-Beskæftigelse, at 9.000 af de mest udsatte hjemløse, misbrugere og psykisk sårbare ikke længere skal have deres daglige gang i jobcentrene.

I stedet skal de have en bredt funderet indsats med afsæt i det enkelte menneskes konkrete udfordringer, skriver SVM-regeringen. Hvad det indebærer, har regeringen dog endnu ikke konkretiseret.

Målet skal være at styrke deres muligheder for et bedre og mere værdigt liv og skabe en vej ind i fællesskabet, fremgår det af regeringsgrundlaget.

Umiddelbart mener formand for Danske Handicaporganisationer (DH) Thorkild Olesen, at det er den rigtige vej at gå. Men han understreger, at han endnu ikke ved, hvilken indsats gruppen i stedet bliver tilbudt.

"Mit fokus er på, at de mennesker tilbydes den rigtige indsats. Hvis det bliver vurderet, at der er nogle mennesker, som kan få en bedre hjælp uden for beskæftigelsessystemet, så er det godt. Jeg synes, det giver god mening," siger Thorkild Olesen til NB-Beskæftigelse.

"De mennesker, vi snakker om her, har nogle vanskeligheder, som betyder, at de er ret langt fra at kunne komme i beskæftigelse."

Nuværende system har svigtet

Thorkild Olesen lægger ikke skjul på, at han mener, at det nuværende system har svigtet nogle af de mest udsatte borgere.

Mange unge og voksne hænger fast i kontanthjælpssystemet i årevis uden at få den hjælp, de har brug for. I dag har knap halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne været på kontanthjælp i mere end tre år, påpeger han.

"Den kommende beskæftigelsesindsats skal gøre det markant bedre. Vi skal i det hele taget have et større fokus på, at borgerne får en hurtigere og mere effektiv indsats, i stedet for at blive jagtet rundt i formålsløse cirkler," fastslår Thorkild Olesen.

NB-Beskæftigelse har forsøgt at få en kommentar fra Beskæftigelsesministeriet, som i stedet henviser til Social-, Bolig og Ældreministeriet.

Her er meldingen, at der endnu ikke besluttet noget om antallet af udsatte, der skal ud af systemet. Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke mulighed for at kommentere NB-Beskæftigelses oplysninger, skriver Social-, Bolig og Ældreministeriet.

Sidst opdateret: 18/04/2023 - 13:10

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]