De seneste år har det kommunale udskrivningsgrundlag ligget markant højere end Finansministeriet har forventet i maj året inden, når man har fastsat kommunernes statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Dermed har kommunerne kunnet score store milliongevinster ved at vælge selvbudgettering siden 2019.

Men inden alle kommuner kaster sig over selvbudgettering i de kommende år, så er det værd at se på den historiske trend i kommunernes udskrivningsgrundlag, hvor det i mange år var en dårlig idé at selvbudgettere.

Helt overordnet, så har det ikke overraskende været en dårlig ide at selvbudgettere når økonomien er blevet ramt af en uventet krise, og en rigtig god ide, når en ventet lavkonjunktur har ladet vente på sig eller slet ikke er kommet.

I årene 2008 til 2018 ville kommunerne alt andet lige tabe på at vælge selvbudgettering i 10 ud af 11 budgetår, når man alene ser på udskrivningsgrundlaget. I flere af årene har det endda været tocifrede milliardbeløb, som udskrivningsgrundlaget var lavere end det forventede niveau.

Dengang skyldtes det dels en finanskrise i 2008 og 2009, dels en mangeårig tendens med, at man forventede, at økonomien ville komme sig over finanskrisen. Især i 2013 og 2014 havde økonomerne i Finansministeriet høje forventninger til væksten i den danske økonomi, som endte med at være for optimistisk.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Den historiske tendens viser, at forskellene mellem statsgarantien og det faktiske udskrivningsgrundlag ofte skyldes, at økonomien ganske enkelt ikke har udviklet sig som man har forventet. Det ses især i 2021, hvor kommunerne med rette kan ærgre sig over, at ikke en eneste af kommunerne valgte at selvbudgettere. Her kunne selvbudgettering have givet en astronomisk gevinst, hvis kommunerne havde valgt at satse på selvbudgettering.

Men da kommunerne i efteråret 2020 skulle vælge mellem statsgaranti og selvbudgettering stod man midt i en coronakrise, hvor langt de fleste forventede, at det ville afføde en økonomisk krise.

Hvis økonomerne havde fået ret, så havde man som byråd eller økonomiforvaltning stået mere end almindelig afklædt, hvis man havde valgt at selvbudgettere mod den generelle konsensus. Derfor er det også en letkøbt analyse at mene i bagklogskab, at kommunerne burde have selvbudgetteret i 2021, fordi økonomien outperformede forventningerne fra selv de mest optimistiske økonomer.

Det samme skete i 2022, hvor der til gengæld var ni kommuner, der valgte at selvbudgettere, som alt andet lige har scoret en stor gevinst ved selvbudgettering. Nu ser det altså ud til at otte kommuner vinder stort på selvbudgettering i 2023. Det skyldes især, at Finansministeriet forventede en tilbagegang i økonomien i efteråret 2022, som altså lader vente på sig. Dermed starter 2023 markant bedre ud end forventet.

Ser man på den historiske tendens i udviklingen i kommunernes skattegrundlag, så ser man tydeligt, at statsgarantien følger en mere lineær trend, mens det faktiske udskrivningsgrundlag svinger mere fra år til år.

Dermed får man også en mere stabil vækst i kommunens økonomi hvis man følger statsgarantien, mens selvbudgettering kan give år med særdeles positive tal på bundlinjen eller - som det var tilfældet i årene frem til 2019 - år med blodrøde tal på bundlinjen.