Se kort: Borgerne har fået mere realkreditgæld i 65 kommuner

Husejernes realkreditgæld stiger kraftigt i områder, som har haft stigende huspriser de seneste år. Modsat er realkreditgælden faldet i en række yderkommuner.

Udgivet: 29/03/2023

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Boligejernes realkreditsgæld pr. indbygger er steget i 65 kommuner mellem februar 2020 og februar 2023. Det viser beregninger foretaget af NB-Økonomi på baggrund af tal fra Nationalbanken og Danmarks Statistik.

Det er ikke nødvendigvis negativt for de kommuner, hvor borgerne har stiftet mere gæld, da det betyder, at huspriserne kan være steget, flere har købt bolig eller lignende. Efter coronaen steg huspriserne en del i mange kommuner.

Derfor ser man også på kortet nedenfor, at realkreditgælden især er steget i hovedstadsområdet og Nordsjælland samt rundt om de store byer.

Omvendt ses et fald i gælden i mange yderkommuner, hvor folk har svært ved at låne penge til boliger. Der er dog undtagelser i en del yderkommuner, som for eksempel ses i Guldborgssund, Odsherred og Syddjurs kommuner, hvor boligejernes gæld er steget i perioden.

Odsherred Kommunes realkreditlån lå for eksempel på omkring 445.600 kr. pr. borger i februar 2022, året efter steg den til ca. 490.500, hvilket er en stigning på 10,1 procent. Gennemsnittet er ellers et fald på 2,5 procent i perioden.

(Artikel fortsætter under kort)

Gælden falder fra 2022 til 2023

Samtlige kommuner har oplevet et fald i deres samlede realkreditsgæld i perioden februar 2022 til samme måned i 2023. I gennemsnit falder gælden med 3,3 procent pr. indbygger. Det sker i samme periode, hvor inflationen er steget, og renten dermed går med op, således at boliger er faldet i værdi.

Det er især i Jylland, at borgerne har oplevet et større fald i gælden end gennemsnittet, hvor det meste af både Nordøst- og Nordvestsjælland ligger under gennemsnittet.

Sidst opdateret: 28/03/2023 - 13:35

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]