Umiddelbart kan det lyde overraskende, at de meget komplicerede beregninger bag den kommunale udligning er så dårlig til at fange de store forskelle i andelen af borgere, som er på senior- og førtidspension. Men det er ikke desto mindre tilfældet.

Et kig ned i substansen - eller mangel på samme - bag udligningsreformen fra sommeren 2020 viser, at politikerne burde have vidst, at det ville ske.

Den vigtigste årsag var, at der mod sædvane ikke blev udarbejdet en analyse i det såkaldte Finansieringsudvalg under Indenrigsministeriet, hvor nogle af landets skarpeste udligningshjerner sidder.

Politikerne valgte i stedet at genbruge en gammel analyse, som blev igangsat 2. februar 2015. Analysen blev imidlertid udskudt og først offentliggjort i februar 2018 angiveligt af politiske hensyn, men reelt blev analysen gennemført i 2016 og var dermed baseret på data fra 2015.

Netop på tidlig tilbagetrækning var virkeligheden dramatisk forandret fra 2015 til 2020 på tre punkter:

- I 2015 var væksten i tildeling af førtidspension midlertidigt bremset på grund af reformen af førtidspension fra 2013.

- Efter finanskrisen og indførelsen af kontanthjælpsloftet, som reelt er et boligstøtteloft, accelererede de såkaldte skæve sociale flyttemønstre. Populært sagt betød det, at mange førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere flyttede fra bykommuner til især yderkommuner med billige udlejningsboliger.

- I 2020 trådte den helt nye kommunalt betalte seniorpension i kraft, og den blev en langt større succes end partierne bag den nye pension havde tænkt sig.

Udligningssystemet fanger ikke de nye skævheder

Mens analyserne fra 2016 viste, at de såkaldte socioøkonomiske kriterier i udligningssystemet var relativt godt til at fange de daværende skævheder i udgifterne til førtidspension, så har udviklingen vist, at det ikke er tilfældet for de nye skævheder.

Den vigtigste forklaring på det ligger i selve metodikken bag udregningen af det socioøkonomiske indeks. Lidt forenklet sagt, så beregnes det socioøkonomiske indeks på baggrund af en antagelse om, at en vis procentdel af eks. borgere uden erhvervsuddannelse udløser udgifter til eks. førtidspension.

Problemet er blot, at de tre årsager til de stigende skævheder i udgifterne til senior- og førtidspension kun i begrænset omfang har ændret på den enkelte kommunes antal hits i de forskellige kriterier, og derfor har udligningssystemet ikke kompenseret effektivt for den stigende skævhed i udgifterne.

Eksperter advarede - politikerne lyttede ikke

En række udligningseksperter advarede dengang mod, at det manglende analytiske grundlag bag reformen hurtigt kunne udløse nye skævheder.

Men de advarsler lyttede politikerne ikke til og rettede i stedet de eksisterende skævheder gennem en række politisk fastsatte tilskud til hver kommune, hvilket yderligere svækkede systemets evne til at samle nye skævheder op.