De kommunale regnskaber for 2022 viser, at kommunerne ikke lykkedes med at spare de 1,6 milliarder kroner, som kommunerne i 2022 mistede på grund af en for lav prisregulering af servicerammen.

Regeringen har igen og igen sagt, at den ikke vil kompensere kommunerne for den manglende prisregulering, og derfor vil sparekravet nu ramme direkte ind i 2023. Den eneste måde, som kommunerne kan undgå endnu en overskridelse af servicerammen i år er derfor at skære langt dybere i servicen, end der allerede er lagt op til i de vedtagne budgetter.

Derfor peger alt også på, at den bølge af ekstra sparetiltag som netop nu behandles i mange kommuner, med stor sikkerhed vil brede sig de kommende måneder.

Sådan hænger tallene sammen

For at få et billede af kommunernes udfordringer i 2023, så er der en række elementer, som man skal se på.

Rent faktuelt overskrider kommunerne servicerammen med cirka 1,2 milliarder kroner, men fra det beløb skal trækkes de udgifter, som kommunerne har haft til covid og ukrainske flygtninge ud over de 800 millioner kroner, som de fik ved økonomiaftalen for 2023. I og med at covid var meget tungere i de første måneder af 2022, og de fleste af udgifterne til de ukrainske flygtninge er regnet ind det almindelige tilskuds- og udligningssystem, så peger alt på en reel overskridelse af servicerammen med adskillige hundrede millioner kroner.

Men dertil skal lægges, at mange kommuner har haft travlt med at flytte udgifter fra servicerammen til anlægsrammen for at undgå sanktioner. Her skal man huske, at en overskridelse af servicerammen ved regnskab udløser en statslig sanktion, mens det ikke er tilfældet for anlægsrammen. Et kvalificeret gæt er derfor, at kommunerne formentligt har flyttet mellem en halv og en hel milliard kroner.

Det samlede billede er derfor, at kommunerne har overskredet servicerammen med omkring en milliard kroner. Det er vigtigt at understrege, at tallet rummer en betydelig usikkerhed, fordi ingen med sikkerhed ved, hvor meget kommunerne har flyttet fra service til anlæg.

Overskridelsen på en milliard kroner er vel at mærke efter kommunerne fandt en udbredt konteringsfejl på arbejdsmarkedsområdet, som flytter cirka 600 millioner kroner fra service til overførsler. Den korrektion vil have varig effekt, men kan ikke bruges til at redde kommende års overskridelse af servicerammen.

Samlet set peger alt derfor på, at kommunerne reelt har overskredet servicerammen med omkring 1,6 milliarder kroner.

Det burde egentligt ikke overraske nogen, for det svarer ret præcist til det tab, som kommunerne led på grund en mangelfuld PL-regulering som følge af et fejlskøn for inflationen i Finansministeriet.

Kommunerne kommer ind i 2022 med alt for stort forbrugsniveau

Alt peger derfor på, at kommunerne ikke nåede at få nedbragt forbruget i 2022 med tabet på de 1,6 milliarder kroner. Det betyder, at den opgave er skubbet ind i 2023.

Kommunerne kan dog glæde sig over, at korrektionen af fejlkonteringerne på beskæftigelsesområdet har varig effekt, og derfor peger alt på, at kommunerne ved starten af 2023 kun skal nedbringe forbruget med en milliard kroner i forhold til fastlagte budgetter.

I hvilket omfang kommunerne endnu engang kan løse problemet i 2023 ved at flytte penge fra service til anlæg er uvist, og det afhænger i høj grad af, hvor længe Finansministeriet vil tolere overskridelserne på anlægsrammen.