De kommunale regnskaber for 2022 udstiller, at det i vidt omfang er talfiktion, når regeringen igen og igen siger, at den gennem dækning af det såkaldte demografiske træk sikrer uændret velfærd til det stigende antal børn og ældre.

Forklaringen er den enkle, at de nye regnskabstal viser, at udgifterne til det specialiserede socialområde fortsætter med at stige med mellem 1,4 og 1,6 milliarder kroner om året på trods af mange og udskældte nedskæringer på området. Og det har kommunerne ikke fået ekstra penge til.

Derfor er kommunerne nødt til at skære betydelige beløb i de store velfærdsområder for børn og ældre for at finde pengene til det specialiserede socialområde. Resten skaffer kommunerne gennem besparelser på andre områder som eksempelvis administration.

Kommunerne fik sidste år 1,25 milliard til at dække de stigende udgifter til flere børn og ældre, men reelt er en pæn del af de penge gået til at dække de stigende udgifter på handicapområdet.

Dermed forsvinder en stor del af de penge, som kommunerne skulle bruge på at sikre uændret service på trods af det stigende antal børn og ældre. Det tvinger kommunerne til at smøre leverpostejen tyndere ud, fordi flere børn og ældre skal deles om stort set uændrede bevillinger.

Kommunerne har haft en vækst på især ældreområdet fra 2021 til 2022, men den udgift er blevet dækket ind ved, at kommunerne har overskredet servicerammen. Den præcise overskridelse bliver først kendt, når KL og regeringen er blevet enige om de faktiske ekstraudgifter til covid og ukrainske flygtninge.

Kommunerne burde skære brutalt på handicapområdet

Hvis kommunerne skulle leve op til regeringens løfter om uændret velfærd til børn og ældre, så skulle kommunerne altså spare markant hårdere på handicapområdet, end det allerede sker.

Men her er kommunerne ramt af en særegen dobbelthed i regeringens kommunikation.

På den ene side står der sort på hvidt i økonomiaftalen mellem KL og regeringen, at kommunerne ikke får ekstra penge til handicapområdet og derfor skal sikre, at de økonomiske rammer bliver overholdt gennem prioriteringer - læs nedskæringer i hjælpen til den enkelte.

På den anden side får kommunerne kritik - også fra regeringens ministre - når de så gennemfører de økonomiske prioriteringer.

KL's Martin Damm erkender da også i en pressemeddelelse, at kommunerne ikke vil skære så dybt, som det er krævet, for at opfylde økonomiaftalens mål om nulvækst på handicapområdet.

”Flere borgere har psykiske og fysiske udfordringer, og for mange bliver problemerne mere komplekse. Dem skal og vil vi hjælpe i kommunerne. Og derfor stiger udgifterne også helt vildt på dette område i de her år,” siger Martin Damm, der med let ironi tilføjer, at "kommunerne – som de eneste – prioriterer det specialiserede socialområde ved vedvarende at løfte økonomien."

Slutfacit er derfor, at kommunerne, når der kommer flere børn og ældre, skal gennemføre nedskæringer for at kunne passe flere børn og ældre for stort set de samme penge.